»Vi laver dig om til en pige og sender videoen til din kone.«

Sådan lød truslen mod en ukrainsk fange, som kort forinden havde fået hevet bukserne ned af en russisk oberst.

»En eller anden, hent mig en moppe,« skulle obersten angiveligt have sagt til sine kolleger, der også var til stede i rummet.

Én af dem var Konstantin Yefremov: en tidligere officer i den russiske hær, der nu hævder at være stukket af fra krigen i Ukraine.

I et interview med BBC deler han sindsoprivende førstehåndsberetninger fra krigszonerne i Ukraine. Om det, Rusland kaldte en »speciel militær operation« – men som blandt andet bestod af plyndringer og voldsom tortur af ukrainere, der blev skudt og truet med voldtægt.

Yefremov vidste ikke selv, hvad han gik ind til, fortæller han til BBC.

Han blev udstationeret i Krim 10. februar 2022 under påskud om, at ham og den minerydder-division, han ledte, skulle deltage i »militære øvelser.«

Ingen havde nævnt, at de skulle i krig.

»Alle troede, det var en øvelse. Jeg er sikker på, at ikke engang senior officerer var klar over det.«

Hurtigt blev han dog klar over, hvad der skulle ske  – men på det tidspunkt var det svært at bakke ud, siger han:

»Jeg besluttede mig for at sige op. Jeg gik til min overordnede og forklarede ham, hvad jeg tænkte. Han sendte mig til en seniorofficer, der kaldte mig en forræder og en kujon.«

Alligevel efterlod han sit våben og tog en taxa tilbage mod Tjetjenien, hvor han arbejdede. Han ville sige op. Men på vej tilbage ringede hans telefon med en advarsel:

»En løjtnant lovede at sende mig i fængsel i 10 år for desertering og sagde, at han ville ringe til politiet.«

Så i stedet gav han efter og blev langsomt bekendt med krigens brutalitet.

Han fortæller blandt andet om én særlig uge, hvor der på en base i det sydlige Ukraine foregik ulovlig tortur 'hver dag, hver nat – nogle gange to gange om dagen.'

Det indebar for eksempel, at hans oberst en dag bad en ukrainsk fange med bind for øjnene om at udpege samtlige nationalister i sin enhed.

»Ukraineren forstod ikke spørgsmålet. Han sagde, at soldaterne var flådeinfanteri i det ukrainske forsvar. For det svar fik han slået nogle af sine tænder ud.«

Den samme oberst satte nu en pistol for panden af fangen og sagde, at han ville tælle til tre og derefter skyde ham.

»Han talte, og så skød han ved siden af hans hoved. På begge sider. Så begyndte han at råbe af ham. Jeg sagde: 'Kammerat oberst, han kan ikke høre dig, du har gjort ham døv!'«

Den samme oberst skød på et tidspunkt en fange i armen og i benet. Kuglen ramte en knogle, og den ukrainske krigsfange måtte klædes ud i en russisk uniform, før han blev sendt på hospitalet for behandling.

Kort sagt: Ukrainske krigsfanger blev jævnligt udsat for dødsensfarlig vold.

Men det var ikke det eneste – for Yefremov beskriver også, hvordan han blev beordret af en oberst til kun at give fangerne vand og kiks – ikke almindelig mad.

Og hvis det ikke var fordi, at Yefremovs mænd gav fangerne hø om natten, når ingen kunne se dem, måtte de sove på jorden.

Med stort besvær og efter adskillige anklager fra det russiske militær om kontraktbrud og forræderi, lykkedes det ham langt om længe at forlade militæret.

Men truslen om at komme tilbage hang stadig over ham: I september 2022 annoncerede Putin som bekendt det, han kalder »delvis mobilisering«, hvor hundredtusindvis af russere blev indkaldt til frontlinjerne.

Derfor byggede han en lem i loftet af sit hus, så han kunne flygte, såfremt politiet eller rekrutteringsofficerer kom forbi og bad ham komme tilbage til hæren.

I sidste ende var det den russiske menneskerettighedsgruppe Gulagu.net, der hjalp ham med at flygte fra Rusland, siger han.

Det fremgår ikke af BBC's interview, hvor Yefremov befinder sig nu.

BBC har ikke kunne bekræfte hans beretninger om tortur.

Han slutter interviewet med mediet med et klart budskab til ukrainerne:

»Jeg vil gerne sige undskyld til hele Ukranie for at komme til deres hjem som en ubuden gæst med et våben i hænderne.«