200 milliarder dollar i profit. Det er det svimlende beløb, verdens fire største energiselskaber forventes at kunne sætte på bankbogen, når årsregnskaberne er afleveret – men de betaler forbløffende lidt i skat, og det skaber stor vrede.

Energiselskabet Shell har fordoblet sit overskud under krigen og slår alle rekorder med en profit på 40 milliarder dollar.

Men selvom det hollandsk/britiske energiselskab, der egentlig hedder Royal Dutch Shell, er registreret i Storbritannien, så forventer selskabet ikke at betale skat på De Britiske Øer i år. Shell kan nemlig trække planlagte investeringer fra skatteregningen.

»Det er intet mindre end uhyrligt. Det britiske folk ser frem mod energistigninger på 40 procent i april, alt imens regeringen lader energiselskaberne skrabe kolossale summer til sig uden at tvinge dem til at bidrage med deres pludseligt opståede gevinst,« siger Labours klimaordfører, Ed Miliband, til BBC.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg i London, hvor der nu er stor frustration over, at energiselskbaerne ikke betaler mere i skat.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg i London, hvor der nu er stor frustration over, at energiselskbaerne ikke betaler mere i skat.
Vis mere

Shell har udbetalt 26 milliarder dollar til investorer. Det er dobbelt så meget, som de har betalt i skat på global sigt, og det skaber politisk vrede.

»Ingen burde tjene så meget på Putins krig. Det er en uhyrlig stor profit, skabt på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine,« siger Liberaldemokraternes Ed Davey til The Financial Times.

Shell påpeger, at man er i færd med en ambitiøs grøn omstilling.

»Det her er en ekstremt vanskelig tid. Vi ser eskalerende inflation over hele verden. Vi bidrager til at stabilisere med stor investering i bæredygtig energi,« siger Shells administrerende direktør, Wael Swan, til BBC.

Mens Shell har haft et økonomisk rekord-år, så er energien for briterne blevet markant dyrere. Mange vil have Shell til at bidrage ved at betale mere i skat.
Mens Shell har haft et økonomisk rekord-år, så er energien for briterne blevet markant dyrere. Mange vil have Shell til at bidrage ved at betale mere i skat. Foto: NEIL HALL
Vis mere

Shell forventes at skulle betale en ekstra såkaldt windfall tax (skat af pludselig opstået indkomst) på 134 millioner pund i Storbritannien, men oppositionen kræver nu et langt større bidrag.

Rishi Sunaks konservative regering har indført en windfall tax på 25 procent, men tillader stadig energiselskaberne at undgå at betale skat gennem nye investeringer.

Der er også vrede over energiselskabernes enorme indtjening midt i krisen mange steder i EU. I efteråret indførte EU en lignende skat på 33 procent af al indtjening, der overstiger 20 procent af sidste års indtjening.

Der bliver ydet store ofre både i Ukraine og i Vesten for at modstå den russiske invasion. Men energiselskaber tjener mange penge i øjeblikket.
Der bliver ydet store ofre både i Ukraine og i Vesten for at modstå den russiske invasion. Men energiselskaber tjener mange penge i øjeblikket. Foto: STRINGER
Vis mere

Men dette har fået amerikanske Exxon Mobil til at trække EU i retten. Exxon offentliggjorde denne uge en profit på imponerende 55,7 milliarder dollar, men ønsker altså ikke at bidrage med flere skattepenge.

»Denne beskatning vil underminere investorernes tiltro, afskrække investeringer og i stedet bidrage til afhængighed af importeret energi,« skrev Exxon i en pressemeddelelse i forbindelse med søgsmålet mod EU.

Når verdens fire største energiselskaber har afleveret årsregnskaber for 2022, forventes den samlede indtjening næsten at nå svimlende 200 milliarder dollar.

Exxon Mobils nye rafinaderi i Beaumont, Texas. Exxon havde en indtjening på mere end 55 millioner dollar i 2022.
Exxon Mobils nye rafinaderi i Beaumont, Texas. Exxon havde en indtjening på mere end 55 millioner dollar i 2022. Foto: ERWIN SEBA
Vis mere

I flere lande, hvor befolkningen lider under de meget høje energipriser, vokser kravet om at tvinge energiselskaberne til at hjælpe med omfordeling af deres rekordstore indtjening.

»Det er kun retfærdigt, at selskaber, der har fået denne uventede merindkomst på baggrund af krigen, betaler deres del til staten,« siger Ed Miliband til BBC.