Kinesisk politi har nu sat sidste punktum i den mystiske sag om Hu Xinyu.

Der er intet mistænkeligt ved den 15-årige drengs dødsfald, lyder det i en udmelding torsdag.

Sådan skriver CNN.

Hu Xinyu havde været sporløst forsvundet siden oktober – i mere end 100 dage – indtil han i sidste uge blev fundet død i en skov ganske tæt på den privatskole, hvor han gik. Her blev han fundet nær et korndepot.

Teenagerens forsvinden har fået enorm opmærksomhed i Kina, og det er kun fortsat efter det tragisk fund af ham i sidste uge.

For hvorfor har politiet ikke fundet ham i de storstilede eftersøgninger, når han blev fundet bare 400 meter fra skolens sovesal? Har det blandt andet lydt igen og igen på eksempelvis det kinesiske sociale medie Weibo.

På torsdagens accepterede vicepolitichefen i Jiangxi-provinsen, Hu Mansong, der har stået i spidsen for efterforskningen, således den offentlige kritik.

Han anerkendte videre, at der havde været mangler i efterforskningen.

»Politiet har lært af sine fejltagelser,« sagde Hu Mansong.

Vicepolitichefen fortalte dog også, at politiet har arresteret en person for at have delt en video med falske informationer om sagen. Yderligere tre har fået en 'administrativ straf' for at sprede rygter, lød det.

Og på ganske usædvanlig vis fremlagde han en stribe detaljer fra politiets arbejde i forbindelse med sagen.

Det lød eksempelvis, at man ikke ved fire lejligheder i oktober og november havde forsømt at gennemsøge skoven på grundig vis på trods af, at man faktisk undersøgte førnævnte korndepot.

I stedet var den en tilfældig forbipasserende, der fandt Hu Xinyu.