Det var med store ambitioner, at Thrigehallerne i Odense åbnede i maj sidste.

11 cafeer og restauranter havde lejet sig ind i det nyrenoverede madmarked tæt på Odense Banegård, og der blev holdt skåltaler om, at stedet skulle udvikles med udendørsområde og legeområde samtidig med, der blev drømt om både koncerter og storskærmsevents.

Siden er det gået den helt forkerte vej. Det skriver Fyens.dk.

Én for en har madboderne måtte opgive og lukke. Otte måneder efter åbningen er kun en frokostcafé tilbage.

»Virkningerne kom først i efteråret, hvor bodernes omkostninger var blevet tredoblet. Når én knækker, har det en selvforstærkende effekt for hele stedet. En gik konkurs, og en anden lukkede, og så kunne vi godt se, at de andre havde svært ved at få det til at løbe rundt,« siger Tahir Siddique til Fyens.dk.

Kort før åbningen i maj var iværksætteren, Tahir Siddique, der står bag hallerne, ellers fuld af optimisme:

»Allerede inden åbningen er vi blevet taget ekstremt godt imod her i Skibhuskvarteret. Flere af områdets arbejdspladser har vi allerede lavet frokostaftaler med,« sagde han dengang til Mig og Odense.

Men stigende energipriser og generel inflation har spændt ben for planerne og det har knebet med at trække andre kunder til, må han nu erkende.