2022 er nok et år, der ikke vækker gode minder for Goldman Sachs.

Året bød nemlig på et overskud, der blev halveret, en fyringsrunde og så kunne medarbejderne i øvrigt kigge langt efter deres bonusordninger.

Men topchefen hos Goldman Sachs, David Solomon, må også tage del i faldet.

For ifølge Bloomberg står han til at skære knap 30 procent af sin løn.

I 2021 fik David Solomon 35 millioner dollar, hvad der svarer til 240 millioner kroner.

Men i 2022 har han 'bare' fået 25 millioner dollar. Det svarer til omkring 171 millioner kroner.

Til Bloomberg oplyser Goldman Sachs, at årsagen til lønnedgangen er, at bankens dårlige finansielle resultater i 2022.

Tilbage i januar blev det oplyst, at Goldman Sachs har i sinde at fyre 3.200 ansatte på verdensplan, hvilket svarer til cirka 6,5 procent af investeringsbankens ansatte.