2022 har langtfra været det bedste økonomiske år for Linie 3-komikeren Anders Bircows virksomhed Andy ApS.

Virksomheden har således sluttet regnskabsåret 2021/2022 med et underskud på 37.814 kroner efter skat. Sidste år havde virksomheden et overskud på 437.714 kroner.

Det skriver Se og Hør.

Det fremgår ligeledes af virksomhedens nyligt offentliggjorte regnskab.

I det netop opgjorte regnskab fremgår det, at virksomhedens indtjening er faldet med næsten 300.000 kroner. I regnskabet fra 2020/2021 lå bruttofortjenesten på 525.310 kroner, mens den i 2021/2022 var 226.114 kroner.

En af de store nedslagspunkter i regnskabet er personaleomkostninger. Her fremgår det, at denne post er steget fra 101.767 kroner i 2020/2021 til 315.004 kroner i seneste regnskab.

Virksomhedens egenkapital har ligeledes røde tal efter et fald på knap 38.000 kroner, hvilket efterlader egenkapitalen i virksomheden på minus 452.366 kroner.

I ledelsesberetningen for regnskabet lægger Anders Bircow ikke skjul på, at den negative egenkapital samt de røde tal på bundlinjen er et »utilfredsstillende« resultat. Dog skriver han, at det forventes, at egenkapitalen vil blive retableret ved egendrift.