Folketingspolitiker Mikkel Bjørns skifte fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti bliver ikke et problem for ham, når det kommer til hans holdninger til skat og antallet af offentligt ansatte.

Der er stor forskel på, hvad de to partier mener om de to ting. Men den økonomiske politik er ikke noget, Mikkel Bjørn er gået særlig meget op i. Det fortæller han i B.T.s politiske podcast 'Slottet og Sumpen' med kommentator Joachim B. Olsen.

»Altså, jeg er ikke et økonomisk menneske, og derfor har jeg ikke styr på, når det er Nye Borgerliges økonomiske plan, hvordan de penge specifikt er finansieret,« siger Mikkel Bjørn

Nye Borgerlige gik blandt andet til valg på at nedlægge 100.000 offentlige stillinger frem mod 2035. Det er igen og igen blevet fremhævet som én af partiets mærkesager.

Men Mikkel Bjørn har aldrig helt forstået det i dybden.

»Derfor er det lidt svært for mig at svare på, om jeg specifikt er tilhænger af det ene eller det andet. Det kan jeg måske være under nogle bestemte forudsætninger, og så under andre forudsætninger vil jeg være imod. Men overordnet set er jeg et borgerligt menneske, også økonomisk.«

Så kan du bare svare ja eller nej på, vil du reducere den offentlige beskæftigelse med 100.000?

»Ikke uden at kende de rigtige forudsætninger for …

Så det er et nej?

»Umiddelbart nej, uden at kende forudsætningerne for, at vi gør det, og under hvilke rammer.«

En anden af Nye Borgerliges økonomiske mærkesager er at sænke skatter og afgifter med 100 milliarder. Men det mener Mikkel Bjørn ikke i dag:

»Det ved jeg ikke. Nej, det gør jeg nok ikke. 100 milliarder er mange penge. Men jeg synes helt afgjort, at familier og civilsamfund skal have mere frihed over deres eget liv og også skal kunne beholde nogle flere af deres egen penge.«

Vil du sænke skatter og afgifter med 100 milliarder kroner?

»Jeg vil gerne sænke skatter og afgifter, om det lige skal være 100 milliarder, det ved jeg ikke. Altså nej, det tror jeg ikke umiddelbart.«

Så var du folketingsmedlem for Nye Borgerlige uden at støtte én af deres største mærkesager?

»Jamen, jeg støttede afgjort den borgerlige økonomiske retning og ønsket om en borgerlig økonomisk retning for Danmark. Og det gør jeg også i Dansk Folkeparti. Men det er jo klart, det er under nogle andre rammer, og det er måske med nogle andre praktisk politiske forslag til, hvordan det præcis gøres.«

Det lyder lidt, som om du ikke brændte voldsomt meget for eller satte dig helt ind i Nye Borgerliges økonomiske politik?

»Det var ikke den, jeg sad og læste i dybden. Det er klart, det var værdipolitikken. Og omvendt kan du sige, hvis du beder Lars Boje Mathiesen (folketingsmedlem for Nye Borgerlige, red.) om at redegøre for vores værdipolitiske program, borgerlig renæssance, så tror jeg heller ikke, du får ham til at kunne sige særlig meget om den. Så på den måde er vi jo forskellige og har forskellige ting, der optager os.«

Det er da heller ikke økonomiske ordførerposter, Mikkel Bjørn skal bruge tid på i Dansk Folkeparti.

Her skal han være ordfører for kultur, medie, kirke, ligestilling, nordisk samarbejde og indfødsret. Desuden fortsætter han som formand for Indfødsretsudvalget.

Mikkel Bjørn skiftede tidligere på ugen fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti.

Blandt årsagerne var samarbejdsproblemer med Lars Boje Mathiesen, som står til at blive Nye Borgerliges næste formand efter Pernille Vermund.

Nye Borgerlige afholder ekstraordinært årsmøde 7. februar, hvor Lars Boje Mathiesen officielt kan blive valgt som formand.

Du kan høre hele interviewet i B.T.s politiske podcast 'Slottet og Sumpen'.