En 23-årig kvinde blev tidligere i dag fundet død i Roskilde.

Årsagen til hendes død er endnu uopklaret af politiet, men en person er nu sigtet for at have voldtaget hende.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

»Efterforskningen har ført til, at en 51-årig mand, som kvinden har haft forhold til, fremstilles i grundlovsforhør i aften sigtet for voldtægt mod kvinden ved periode forud for hendes død,« oplyser politiet.

Politiet forventer lukkede døre til grundlovsforhøret og vil ikke oplyse yderligere.

Den 23-årige afdøde kvinde blev fundet i en lejlighed i en boligblok i Vestergade, Roskilde tidligere i dag.

Politiet var siden til stede på adressen med efterforskere og kriminalteknikere , og kvindens pårørende er blevet underrettet.

»Hændelsesforløbet frem mod dødsfaldet afviger fra det normale,« oplyste pressemedarbejder hos Midt- og Vestjællands Politi Martin Bjerregaard tidligere til B.T.

B.T. følger sagen.