I forsøg på kunstig menneskehud er det lykkedes danske forskere at bremse hudkræft.

Resultaterne er offentliggjort i Science Signaling, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

I studiet undersøger forskerne, hvad der sker, når en celle pludselig udvikler sig til en kræftcelle.

Under normale omstændigheder vil dine hudceller ikke bare pludselig begynde at vokse ind i underhuden og skabe ravage. De laver blot et nyt hudlag.

Men hvis der kommer ondartede kræftceller, respekterer cellerne pludselig ikke længere grænserne mellem over- og underhuden, og de vil begynde at vokse ind i hinanden. Det kalder man invasiv vækst.

Hans Wandall, professor og gruppeleder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet, har undersøgt cellernes signalveje.

Han og hans kolleger har opdaget metoder til, hvordan man kan blokere for den såkaldte invasive vækst, så man på den måde bremser hudkræft.

»Der findes en del medikamenter, som blokerer de her signalveje, og som man vil kunne lave forsøg med. Blandt andet nogle af de medikamenter, vi har brugt i studiet,« forklarer lektor Sally Dabelsteen, der har lavet studiet sammen med Hans Wandall.

Den kunstige hud, som forskerne brugte ved forsøget, er en kunstig, genetisk manipuleret version af menneskets hudceller.

Den laves ved at dyrke hudceller direkte på en underhud lavet af kollagen. På den måde får man cellerne til at gro i lag, ligesom den menneskelige hud.

Hudmodellen, som man kalder den kunstige hud, adskiller sig fra forsøg i mus ved, at det er muligt relativt hurtigt at lave kunstige genpåvirkninger på den, som kan hjælpe med at gøre forskerne klogere på de systemer, der understøtter hudens udvikling og fornyelse.

På den måde kan de også genskabe og følge udviklingen af forskellige andre hudlidelser end hudkræft.

Ved at bruge kunstig menneskehud slipper forskerne for problemerne med at overføre resultater fra eksempelvis mus til menneskeligt væv.

»I stedet kan vi nu pege på, at de her stoffer sandsynligvis ikke er skadelige og kan virke i klinisk sammenhæng, fordi vi nu kommer tættere på den humane virkelighed,« siger Hans Wandall.