Onsdag er der sket et knivangreb ombord på et tog Tyskland.

Mindst syv personer siges at være blevet såret ved et knivangreb i Tyskland. Det oplyser den tyske avis Bild.

Hændelsen blev i første omgang meldt til at være sket på et regionaltog fra Kiel til Hamborg, men er senere ændret til et knivoverfald kort før ankomsten til Brokstedt station, skriver tyske RTL.

Det tyske tv-selskab RTL oplyser, at flere siges at være døde. Oplysningerne skal ifølge tv-kanalen være bekræftet af politiet.

Tysk politi bekræfter til nyhedsbureauet dpa, at der er mindst to dræbte i blandt.

Beredskabet er på plads med store ressourcer, og har spærret et stort område af stedet af, lyder det i de tyske medier.

Ifølge en talsmand for politiet skal hændelsen være sket lige før klokken 15 lokal tid. Gerningsmanden skal have angrebet flere rejsende, inden toget ankom til stationen i Brokstedt.

Ifølge Bild og RTL er gerningsmanden anholdt.