8. december 2021 vil for altid forblive en mørk dag i dansk fodboldhistorie.

Den dag mistede målmandslegenden Lars Høgh livet efter et længere kræftforløb.

Dødsfaldet sidder fortsat i marv og ben hos landsholdsmålmanden Kasper Schmeichel, der var meget tæt knyttet til Høgh, som var målmandstræner på det danske landshold blandt mange år.

Det skriver landsholdskeeperen på Instagram. Du kan se opslaget i bunden af artiklen.

Kasper Schmeichel og målmandstræner Lars Høgh ses her ved et pressemøde for det danske fodboldlandshold i 2018. De to knyttede et tæt bånd i Høghs levetid.
Kasper Schmeichel og målmandstræner Lars Høgh ses her ved et pressemøde for det danske fodboldlandshold i 2018. De to knyttede et tæt bånd i Høghs levetid. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

'Et år siden, du tog herfra. Savner dig mere end nogensinde,' lyder den kortfattede besked i det rørende opslag på Schmeichels Instagram-profil.

Beskeden er ledsaget af et billede, hvor de to giver hinanden et stort kram.

I kkommentarsporet bliver Lars Høgh, der døde i en alder af kun 62 år, også hyldet af flere hundrede mennesker, herunder den tidligere landsholdsmålmand Thomas Sørensen.

'En mester og et stort menneske,' skriver han på opslaget.

Lars Høgh var en god ven af Schmeichel-familien og har spillet en enorm rolle i Kasper Schmeichels liv.

I forbindelse med Høghs dødsfald skrev sidstnævnte også et smukt og dybt følelsesladet opslag.

'Lars var min målmandstræner, min mentor, min coach i livet, min inspiration og ikke mindst min ven. Et af de mennesker, jeg har kendt længst, som jeg har været aller tættest på og har delt så utrolig mange fantastiske timer sammen med, igennem stort set hele mit liv,' skrev han dengang.

Det kan du læse mere om her.

Lars Høgh spillede hele sin aktive karriere i OB, hvor det blev til mere end 800 kampe. Derefter fulgte en succesfuld karriere som målmandstræner i flere superligaklubber, herunder Brøndby, hvor han var af to omgange.

I knap 15 år var han også målmandstræner på det danske landshold.