Omkring 60 russiske og 60 ukrainske krigsfanger har fået friheden tilbage.

Tirsdag meldte Rusland og Ukraine ud, at de havde udvekslet 60 krigsfanger på hver side med hinanden.

Det fortæller Sky News.

Ukraines præsidentielle stabschef Andriy Yermak delte optagelser af udvekslingen på sin Twitter-profil og hyldede de nu løsladte ukrainske soldater, der blandt andet inkluderede flere, der havde holdt stand mod de russiske styrker i den sydlige havneby Mariupol, hvor stålværket Azovstal ligger.

Efter det russiske angreb blev soldaterne taget til fange, og flere russiske soldater stjal den stål, som værket havde produceret.

»Vi fortsætter med at få Mariupols forsvarere hjem. På dagens liste af 60 løsladte krigsfangere er 34 fra Mariupol og 14 fra Azovstal,« sagde han og fortsatte:

»Flere er sårede, og de vil modtage den nødvendige hjælp i Ukraine.«

Ruslands forsvarsministerium sagde, at de 60 russiske krigsfanger vil blive fløjet til Moskva, hvor de vil modtage medicinsk behandling og psykologisk hjælp.