Skilsmissen nåede ikke engang at være officiel i mere end fire dage.

Nu langer rapperen Ye, bedre kendt som Kanye West, ud efter ekskonen Kim Kardashian endnu en gang – og denne gang for utroskab.

Ifølge Se og Hør gik Kanye West på Twitter, hvor han svinede sin ekskone til.

'Lad os smadre et sidste vindue, inden vi smutter herfra. Jeg fangede denne fyr med Kim. Godnat,' skrev Kanye West i et opslag på sin Twitter, der nu er blevet suspenderet.

Her kan man se Kanye Wests sidste opslag på Twitter inden kontoen blev suspenderet fredag af ejeren Elon Musk.
Her kan man se Kanye Wests sidste opslag på Twitter inden kontoen blev suspenderet fredag af ejeren Elon Musk. Foto: Foto: Screendump / Se og Hør / Twitter
Vis mere

Den 45-årige rapper vakte røre, da han torsdag gæstede konspirationsteoretikeren Alex Jones' program 'InfoWars'.

Her kom Ye med opsigtsvækkende udtalelser om Adolf Hitler.

»Hvert menneske har noget af værdi, som de kan bringe med til bordet, især Hitler,« sagde Kanye West i programmet.

Som konsekvens af sine udtalelser blev Kanye West suspenderet fra platformen Twitter, hvor han anklagede sin ekskone for utroskab.

Kim Kardashian anmodede i februar 2021 om skilsmisse fra Kanye West efter syv års ægteskab, hvilket ikke blev modtaget pænt af rapperen. Siden har parret været gennem rettens vej for at fuldende deres skilsmisse.

Mandag blev det endelige skilmisseforlig underskrevet.