Milliardæren Jeff Greene, der bor tæt på den tidligere præsident Donald Trumps luksusresort og medlemsklub Mar-a-Lago i Florida, tror ikke, at Trump har nogen rigtige venner.

Selv har Jeff Greene været medlem af klubben siden 2010.

Det skriver Financial Times.

Det er til trods for, at der altid er folk omkring Trump. Men det tror Jeff Greene er en overfladisk affære.

»De vil gerne være omkring ham, fordi han er ekspræsident. Trump kan godt lide, at folk forkæler ham og fortæller ham, hvor god han er,« siger han til Financial Times og tilføjer:

»Jeg tror ikke, han har nogen venner. Jeg har en ven, der spiller golf med ham hele tiden, men han tog aldrig til Det Hvide Hus. Jeg tror ikke engang, han var inviteret.«

Selv er Jeff Greene demokrat og har været opstillet til både senat- og guvernørvalget i 2010 og 2018. Han tabte dog begge dele.

Før han stillede op i 2018 havde ham og Donald Trump et godt forhold.

Men ifølge Jeff Greene handlede det mere om, at han var milliardær.

Trump elsker nemlig milliardærer, fortæller Jeff Greene.