En femårig australsk dreng har overlevet at blive bidt, fanget og trukket ned i swimmingpoolen af en pytonslange, der var omkring tre gange hans størrelse.

Han hedder Beau Blake, og han skulle til af nyde en svømmetur i haven, da en tre meter lang pytonslange slog til. Det fortæller hans far, Ben, til en lokal radiostation.

Drengen var stadig omklamret af slangen, da han blev reddet op fra poolen af Beaus ældre bedstefar. Det skriver BBC.

Drengen blev presset fri af sin far, men han har klaret oplevelsen fint og slap med mindre skrammer.

Her ligger en pyton i karantæne, inden den kommer ind i Tyskland.
Her ligger en pyton i karantæne, inden den kommer ind i Tyskland. Foto: Felix Härhager
Vis mere

»Da vi først fik blodet renset op og fortalte ham, at han ikke skulle dø, fordi slangen ikke var giftig, så var han temmelig kry,« sagde faren til radiostationen 3AW i Melbourne fredag, dagen efter slangen var på spil.

»Han er en rigtig lille soldat,« tilføjer Ben, der sammen med familien bor i kystbyen Byron Bay i New South Wales.

»Beau gik rundt på kanten af poolen, og jeg tror at pytonen sad og ventede på, at offeret skulle komme forbi – og det var altså Beau.«

»Før de ramte bunden af poolen, var den rullet helt omkring hans ben.«

Denne python bliver håndteret af en brandmand i Thailand.
Denne python bliver håndteret af en brandmand i Thailand. Foto: NARONG SANGNAK
Vis mere

Uden at ænse sin egen sikkerhed sprang Beaus 76-årige bedstefar i poolen. Han fik fat i både Beau og slangen og gav dem videre til Ben.

»Jeg er selv ikke så lille, og jeg fik ham fri i løbet af 20 sekunder,« sagde Ben, der lod slangen komme tilbage til naturen.

Han fortalte radiostationen, at pytonslanger er en del af livet i det område, der ligger omkring otte timer nord for Sydney.