Den canadiske paramediciner behandlede den dødeligt sårede kvinde, der var spærret inde i en forulykket bil, uvidende om, at det var hendes egen datter.

En nærmest uvirkelig situation, men datteren havde fået så mange kvæstelser, at hun ikke var til at genkende.

Først da hun kom hjem, gik den frygtelige sandhed op for paramedicineren Jayme Erickson. Det skriver avisen People.

Hun var den første på stedet, da en bil kørte galt den 15. november nord for Calgary. Inde i bilen sad en ung kvinde fast med alvorlige kvæstelser.

Hun satte sig ind i bilen og tog sig af den fastklemte kvinde, indtil flere ambulancefolk mødte op.

Men hun var slet ikke klar over, at passageren var hendes egen 17-årige datter, Montana. Hun var ikke til at kende på grund af de alvorlige kvæstelser.

»Jayme holdt uden at vide det sin egen datter i live,« sagde Richard Reed, der selv er en paramediciner og en ven af familien.

Han udtalte sig på en pressekonference onsdag og tilføjede, at Erikson havde givet den dødeligt sårede kvinde medicin, så familien ville have tid til at sige farvel til hende.

Det var først da hun kom hjem, at hun mødte politiet – og fik nyheden om datterens død.

»Hun var en fighter og kun kæmpede til dagen, hvor hun døde. Og hun var smuk,« sagde hun på pressekonferencen.

»Vi er bare helt overvældet af sorg,« siger Erickson på en GoFundMe hjemmeside, hvor man kan give donationer.

»Den kritisk sårede patient, som jeg lige havde taget mig af, var min egen datter. Min eget barn. Min datter Montana,« fortsatte hun.

»Hendes sår var så forfærdelige, at jeg ikke kunne genkende hende. Jeg blev senere kørt på sygehuset for at se min lille pige, og der fik jeg besked på, at hun var så skadet, at livet ikke var til at redde,« skriver hun.