Drabet på den blot 28-årige rapper Takeoff fra gruppen Migos har efterladt den amerikanske musikbranche i sorg.

Han døde som følge af skud foran en klub i byen Houston tidligt tirsdag morgen amerikansk tid.

Siden er det strømmet ind med kondolencer fra både fans og kollegaer i musikbranchen.

'Der er ingen ord!' skriver sangerinden Kelly Rowland i en story på Instagram.

'Det her møg skal stoppe … sender medfølelse til venner og familie,' skriver rapperen Ja Rule på Twitter.

'RIP Takoff,' skriver verdensstjernen Khalid på Twitter.

Takeoff, hvis borgerlige navn er Kirshnik Khari Ball, var i byen med rapperen Quavo, der også er hans onkel, da hændelsen skete.

Angiveliget skulle Quavo og Takeoff have spillet terninger, inden et skænderi skulle være opstået, som udløste skuddramaet.

Hyldesterne kommer dog ikke kun fra andre i musikbranchen – også realitystjernen Khloe Kardashian hylder den 28-årige rapper.

'Det er så sørgeligt. Wow! Må gud passe på alle i smerten. Disse sanseløse gerninger må stoppe. Så tragisk,' skriver hun.

Gruppen Migos er en af de mest populære rapgrupper i USA.

Takeoff blev 28 år gammel.