Efter verdens længste optakt udskrev Mette Frederiksen onsdag folketingsvalg.
Et valg, som for alvor kommer til at handle om din privatøkonomi. En valgkamp, hvor det til tider får karakter af gavebods-mentalitet.
Og et valg, hvor udfaldet får store konsekvenser for din privatøkonomi.
I det følgende ridser jeg tre store privatøkonomiske punkter op, som du gør klogt i at tænke lidt over, før du sætter dit kryds.
El og gas
Historiske prisstigninger på el og gas har ramt mange danske husstande som en hammer og spreder lige nu skræk og rædsel.
Vi har allerede set politiske hjælpepakker i form af varmecheck, sænkning af elafgift og muligheden for at tage et statslån og afdrage regningen.
Men det her bliver en udfordring, der varer længe. Først når Europa er helt uafhængig af russisk gas, ser vi tegninger til en permanent bedring.
Næste vinter kan blive lige så udfordrende prismæssigt som denne, lyder det fra eksperter. Så hvad bliver den overordnede ramme for løsningerne?
Kontinuerlige hjælpepakker til udvalgte, når regningerne er højest? Generelle lettelser af afgifter?
Der er allerede kommet mange bud fra partierne, og der kommer helt sikkert flere de kommende uger.
Lige nu tyder meget på, at du – groft trukket op – kommer til at skulle vælge mellem en politisk kurs, hvor det fortrinsvis er hjælpepakker til specifikke grupper i samfundet eller fortrinsvis er generelle lettelser i priserne for alle.
Fødevarer
Fødevareinflationen er voldsom og har været det hele året. Vi nærmer os, at gennemsnitspriserne for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer er steget 17 procent på et år.
Det er fuldstændig vildt og historisk.
Vi har set politiske forslag om at fjerne momsen på fødevarer i en periode, vi har set forslag om at sænke afgifter, og så er der helt generelle forslag om at sende check til udvalgte grupper, så de bedre har råd til mad og meget andet.
Hvad bliver kursen?
Vi ser lige nu en erhvervsminister, som har fået myndighederne til at undersøge, om smørpriserne er skruet kunstigt op.
Skal vi have flere af de undersøgelser og gå kritisk til erhvervslivet og virksomhedernes prissætning?
Eller skal vi helt fjerne luppen fra virksomhederne og lade dem prissætte i fred?
Din stemme kommer til at afgøre kursen på de her spørgsmål.
Boligejerne
Under coronakrisen stak boligmarkedet af. Mange boligejere har oplevet, at værdien af deres bolig er steget med 10, 20 eller sågar 30 procent på få år.
Da boligmarkedet var varmest, gik der nærmest ikke en dag uden forslag om, at nu skulle der sættes ind – eksempelvis ved at afskaffe rentefradraget, beskatte overskud ved salg af bolig og meget andet, flød ud i den offentlige debat.
Regeringen sagde nej. Håndværkerfradraget er forsvundet, men ellers afviste politikerne at sætte ind.
Og det var måske ikke så dumt igen.
Lige nu ser det i hvert fald ud, som om boligmarkedet 'retter sig' helt af sig selv.
Eller rettere sagt: Kommer ind i en periode, hvor værdien af folks boliger kommer til at falde meget drastisk, og store friværdier bliver nærmest udslettet.
Rentestigningerne er historisk høje og spænder allerede nu voldsomt ben for boligmarkedet.
Spørgsmålet er i virkeligheden, om ikke Christiansborg kan komme ud i det omvendte scenario af at stække boligmarkedet inden for få år:
At man skal puste liv i boligmarkedet og komme med tiltag, der kan berolige boligejerne.
Vi må se. Lige nu fylder det her ikke meget i den politiske debat.
Men hvis du er boligejer, tror jeg ikke, det er nogen dum idé at tænke lidt over, hvilket parti du tror mest på, hvis boligmarkedet på et tidspunkt bliver en politisk varm kartoffel på Christiansborg.
