Med krykker og benet pakket ind i en skinne ankom skuespiller Cyron Melville til den røde løber på 'Riget 3'-premiere.

Her løftede skuespilleren også, hvorfor benet var pakket ind.

Ved UNICEF-cuppen i september, som er en velgørende fodboldturnering i Aarhus, var Cyron Melville oppe mod tv-værtsholdet som havde nuværende tv-vært og tidligere fodboldspiller Stig Tøfting på holdet.

Da Cyron Melville så sin mulighed til at erobre bolden, følte han, at han blev skubbet ned i gulvet bagfra af Stig Tøfting. Og det brød skuespilleren sig ikke om.

»Jeg var sådan: 'Hvad, Stig. Hvorfor knalder du mig ned bagfra til en velgørenhedsfodboldturnering?',« fortæller skuespilleren.

Men da han kiggede bag sig, kunne han se, at Stig Tøfting slet ikke var i nærheden.

»Det var en soloulykke,« erkender Cyron Melville.

Selvom Cyron Melville ikke kan bruge sit ben for tiden, spilder han ikke tiden.

Han arbejder på de projekter, han normalt har sprunget let og elegant over.

»Jeg er faktisk i et okay sted rent mentalt. Men foden er noget andet,« afslutter skuespilleren.