Den russiske forretningsmand Pavel Ptselnikov blev onsdag morgen fundet død på balkonen i sin lejlighed i Moskva.

Det oplyser en række russiske medier, skriver det norske Børsen. Det forlyder ifølge russisk politi, at han har taget sit eget liv.

Men der er tvivl om, hvorvidt det kan passe.

Folkene bag hjemmesiden Top Cargo 200, der tracker antallet af dødsfald blandt Russiske rigmænd og officerer under krigen i Ukraine, mener, at han er slået ihjel.

Et ældre billede af Pavel Pchelnikov.
Et ældre billede af Pavel Pchelnikov. Foto: topcargo200.com
Vis mere

Ptselnikov var kommunikationsdirektør hos Digital Logistics, et datterselskab af det russiske statsejede jernbaneselskab.

Ifølge Top Cargo 200 har virksomheden fået skylden for ikke at have beskyttet russisk jernbaneinfrastruktur mod hackerangreb fra Ukraine, hvilket angiveligt har ført til forsinkelser i forsyningsledningerne til Rusland.

Dødsfaldet er det seneste i rækken af ​​russiske rigmænd, der dør under, hvad der beskrives som mistænkelige omstændigheder.

1. september blev Ravil Maganov, formand for Ruslands næststørste olieselskab Lukoil, fundet død.

Dødsfaldet siges at være forårsaget af et fald fra sjette sal på hospitalet i Moskva, hvor han blev behandlet.

Også i den sag har russiske myndigheder via statskontrollerede medier erklæret, at de har mistanke om selvmord.