Da det onsdag blev meldt ud, at dronning Margrethe ved årsskiftet ville fratage prins Joachims børn deres kongelige titler, henviste man til, at beslutningen var 'i tråd med lignende tilpasninger, som andre kongehuse har gennemført i de senere år'.
Det mente kongehuseksperterne Jacob Heinel Jensen og Sebastian Olden-Jørgensen dog var en søforklaring.
Om ikke andet kan man i hvert fald fastslå, at reaktionen fra de kongelige familiemedlemmer, der har stået i centrum for beslutningen, har været helt anderledes herhjemme i vores kongerige end eksempelvis hos vores naboer i Sverige.
For tilbage i oktober 2019 meldte det svenske kongehus ud, at børnene til prinsesse Madeleine og prins Carl Philip ikke længere skulle være medlemmer af det svenske kongehus.
De royale børn mistede alle deres fremtidige apanage, deres titler som kongelige højheder og stort set alle deres officielle pligter.
Men de personlige titler som prinser og prinsesser beholdte prinsesse Madeleines tre børn, prinsesse Adrienne, prinsesse Leonore og prins Nicolas, og prins Carl Philips tre børn, prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian.
Og den beslutning bakkede begge den svenske kong Carl Gustavs to voksne børn -–foruden kronprinsesse Victoria -–straks op om på deres sociale medier.
»Den her forandring har været planlagt i lang tid. Chris (O'Neill, prinsesse Madeleines mand, red.)) og jeg synes, det er godt, at vores børn nu får større mulighed for i fremtiden at forme deres eget liv som privatpersoner,« skrev prinsesse Madeleine i et opslag på Instagram.
»Vi ser det som positivt, da Alexander og Gabriel vil have friere valg i livet,« skrev prins Carl Philip, som med sin hustru prinsesse Sofia sidste år udvidede familien med den tredje søn Julian.
Kongehusekspert: 'Det tyder på, de ikke har været ordentligt orienteret'
Herhjemme har det dog været tydeligt, at beslutningen om at fjerne prinse- og prinsessetitlerne fra prins Joachims børn ikke er faldet i god jord hos den del af den danske kongefamilie.
»Vi er alle uforstående over for beslutningen. Vi er kede af det og i chok. Det her kommer som et lyn fra en klar himmel. Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstå, hvorfor deres identitet tages fra dem,« udtalte grevinde Alexandra til B.T. få minutter efter udmeldingen på vegne af sig selv, prins Joachim og prinsesse Marie.
Dagen efter stemte prins Joachim også selv til B.T. i med utilfredsheden over den straf, han mener det er, at hans børns »identitet fjernes«.
»Jeg kan sige, at mine børn er kede af det. Mine børn ved ikke, hvilket ben de skal stå på. Hvad de skal tro. Hvorfor skal deres identitet fjernes? Hvorfor skal de straffes på den måde?« spurgte prinsen blandt andet.
Ligeledes fortalte han, at han – modsat Kongehusets udmelding – kun har haft fem dages varsel til at reagere på de fjernede titler, som han troede først skulle fjernes ved børnenes 25-års fødselsdag.
Det er måske netop også en sådan fejlkommunikation, der har betydet, at beslutningen om at slanke det danske kongehus ikke er blevet taget lige så vel imod som i det svenske.
»Det interessante i det er jo, at det tyder på, at de måske ikke er blevet ordentligt orienteret,« siger kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen til B.T.
»De har i hvert fald ikke været helt enige. Men nogle gange tager man jo også en ubehagelig beslutning alene, fordi uanset hvordan man præsenterer det, så vil folk ikke blive glade.«
På samme måde er det tydeligt for B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen, at dronning Margrethes pålagte titeldegradering – som han har kaldt en »unødvendig ydmygelse« af prins Joachims familie – taler ind i en sand »familiekrise« i kongefamilien.
