Kan kronprinsesse Mary sælge Danmark på 30 sekunder?

Det spørgsmål stillede B.T. Kronprinsessen, da hun torsdag aften ankom til den lanceringsreception, der skal promovere Danmarks kandidatur til en plads i FNs Sikkerhedsråd i 2025.

»30 sekunder? Det er slet ikke nok. Vi har så meget at byde på i Danmark,« sagde kronprinsesse Mary.

Men alligevel tog hun imod udfordringen og gav det et skud.

Kronprinsesse Mary var flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) og udviklinsminister Flemming Møller Mortensen (S) til Danmarks lanceringsreception i FN.
Kronprinsesse Mary var flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) og udviklinsminister Flemming Møller Mortensen (S) til Danmarks lanceringsreception i FN.
Vis mere

»Det handler om den lange tradition, vi har for at støtte FN siden 1945. Vi står vagt om de værdier, vi tror på, som FN pagten er rundet af,« sagde Kronprinsessen til B.T.

Hun fortsatte:

»Vi er også et meget innovativt land, og vi er meget anerkendt for at kunne arbejde på tværs. Vi tror på det internationale samarbejde, så vi har meget at byde på og bringe til bordet i FNs sikkerhedsråd,« sagde hun.

Kronprinsessens mission i New York er netop at være med til at sikre Danmark en plads i FNs Sikkerhedsråd i 2025. Derfor har hun deltaget i en række møder de sidste to dage, der skal være med til at give Danmark et skub mod den anerkendte taburet i FN-organet.

Kronprinsesse Mary deltog i Global Plastics Treaty, der har til formål at mobilisere erhvervslivet i eliminering af plastik-affald.
Kronprinsesse Mary deltog i Global Plastics Treaty, der har til formål at mobilisere erhvervslivet i eliminering af plastik-affald.
Vis mere

Det gjorde hun også i en tale, hvor hun fremhævede kronprins Frederiks morfar, kong Frederik den 9., som døde i 1972.

»Lad os tage et skridt tilbage til 1960, da FN blot var en teenager. Min mand, kronprins Frederiks morfar, kong Frederik den 9., tog til New York. Og under dette besøg besøgte han FNs generalforsamling,« sagde kronprinsesse Mary.

Hun fremhævede en tale, som Kongen dengang holdt til en relativt nystiftet FN.

»Og i en tale sagde han: Hvis vi igen læser FNs charter, så bliver det klart: Fred, menneskerettigheder. International lov og social fremgang. Ingen skal afgøre hvilken af disse er mest vigtig. De er alle afhængige af hinanden,« sagde Kronprinsessen og tilføjede:

Kronprinsesse Mary er i New York i disse dage i forbindelse med FN's generalforsamling.
Kronprinsesse Mary er i New York i disse dage i forbindelse med FN's generalforsamling.
Vis mere

»Kongens tale har bestået tidens test. Ordene er stadig ligeså rigtige i dag, som de var for 62 år siden,« lød det fra Kronprinsessen.

Kronprins Frederik måtte haste hjem til Danmark, fordi dronning Margrethe har fået corona og dermed ikke kan være vært ved et planlagt aftenselskab for regeringen og Folketinget fredag aften.

Kronprinsese Mary fløj hjem torsdag aften af samme grund.

»Det bliver noget andet uden Dronningen, men det bliver stadig en flot markering af demokratiet i Danmark,« sagde hun.