Mindst 170 milliarder kroner. Fordelt på ejendomme, værdifuld kunst, ejendomme, kvægfarme, en guldmine og en masse andet.

Det britiske kongehus’ formue er enorm og meget større end det danske kongehus’. B.T. ser nærmere på den gigantiske formue.

For mens danske dronning Margrethe årligt må 'nøjes' med sin apanage, der i år lød på 87,8 millioner kroner, så er der helt andre beløb og indtægter i spil på den anden side af Nordsøen.

Det fortæller B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.

Balmoral i Skotland, hvor dronning Elizabeth døde, er også kongefamiliens private ejendom. Her ses dronningen og prins Philip i 1952 med lille prins Charles og prinsesse Anne.
Balmoral i Skotland, hvor dronning Elizabeth døde, er også kongefamiliens private ejendom. Her ses dronningen og prins Philip i 1952 med lille prins Charles og prinsesse Anne. Foto: Unknown
Vis mere

»Det britiske kongehus er meget rigere – også procentuelt – end det danske. Det handler om, at de har meget, meget store jordbesiddelser. Også i udlandet, men især her i Storbritannien, hvor de har noget meget attraktivt land.«

»Storbritannien er en tæt befolket ø, hvor priserne på jord generelt er høje, så hvis du er jordejer her, er du pr. definition relativt rig,« siger Illeborg, der har boet i London i 20 år.

Det britiske kongehus vælter sig bogstaveligt talt i penge. Hele det britiske kongehus menes at være over 170 milliarder kroner værd, mens dronning Elizabeths private formue er anslået til omkring tre milliarder kroner, har Sunday Times estimeret ifølge Daily Mail.

Efter dronningens død kan både Kong Charles og prins William kalde sig milliardærer med formuer på omkring en milliard pund, hvilket svarer til over otte milliarder kroner.

Dronning Elizabeth havde mange væddeløbsheste.
Dronning Elizabeth havde mange væddeløbsheste. Foto: NEIL MUMMS
Vis mere

Den store formue skyldes, at kongehuset har mange indtægter fra de store jordbesiddelser på mere end 500.000 acre (over 2.023 kvadratkilometer) jord. Det har både landbrug, skovbrug, en kvægfarm i Skotland, en guldmine i Nordirland og en masse ejendomme, der lejes ud.

Den største del af formuen udgøres af 'Crown Estate', som er en slags kongeligt ejendomsselskab.

Alle indtægter herfra går til 'The Treasury', som derfra giver 25 procent af indtægterne tilbage til kongefamilien i form af 'The Sovereign Grant'. I I 2021 til 2022 gav det 730 millioner kroner til kongehuset.

Mens en del af slottene, juvelerne og en del historiske kunstværker tæller med i formuen, men ikke tilhører dronningen personligt, da det følger den siddende regent, så er der andre aktiver, som kongehusets medlemmer har som personlig formue.

Den kongelige families landsted i Norfolk, godset Sandringham, er kongefamiliens private ejendom.
Den kongelige families landsted i Norfolk, godset Sandringham, er kongefamiliens private ejendom. Foto: UKENDT
Vis mere

Blandt dem er der kunstsamlinger – herunder en værdifuld frimærkesamling, som dronningen har arvet efter sin farfar –  samt flere slotte – herunder skotske Balmoral samt Sandringham i Norfolk – der er kongehusets private ejendomme.

Dertil har dronning Elizabeth haft en masse væddeløbsheste. Ifølge Daily Mail har de indbragt monarken 57 millioner kroner.

Så meget er medlemmerne af det britiske kongehus værd:

Kong Charles III – 7,6 milliarder kroner

Kong Charles menes at arve det meste af sin mors formue.
Kong Charles menes at arve det meste af sin mors formue. Foto: POOL
Vis mere

Kong Charles menes at arve det meste af sin mors formue. Men allerede som tronarving har han kunnet spare godt op.

Som prinsen af Wales har han haft betydelige indtægter fra hertugdømmet af Cornwall.

Som konge får han et andet indbringende hertugdømme, nemlig 'The Duchy of Lancaster', der også kaldes 'The Privy Purse'.

Fra 2021 til 2022 indbragte det 204 millioner kroner. Dronningen brugte en del penge herfra til at betale 'løn' til andre medlemmer af kongehuset.

Prins William – 8,5 milliarder kroner 

Pengene er øverst i det britiske kongehus – nemlig hos kong Charles og prins William.
Pengene er øverst i det britiske kongehus – nemlig hos kong Charles og prins William. Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Prins William har scoret kassen, efter hans far har gjort ham til prinsen af Wales. Med titlen følger nemlig også hertugdømmet 'Duchy of Cornwall', som er ekstremt indbringende og vurderes til at være over 10 milliarder kroner værd.

Det har ført til, at prins Williams formue nu vurderes til at være på 8,5 milliarder kroner.

Prins Harry – 170 millioner kroner

Meghan og Harry kan blive stenrige.
Meghan og Harry kan blive stenrige. Foto: KIRSTY O'CONNOR
Vis mere

Det er nok begrænset, hvad prins Harry økonomisk får ud af sin farmors død, men han kommer næppe til at lide nød.

Han arvede både penge fra sin mor, prinsesse Diana, og fra dronningemoderen og menes at have en formue på mellem 170 og 255 millioner kroner.

Det menes, at han og hertuginde Meghan kan blive milliardærer, da de kan tjene en formue på dokumentarer, foredrag og andet.

Prins Andrew – 43 millioner kroner

Prins Andrew er ikke den, der har flest penge på kistebunden.
Prins Andrew er ikke den, der har flest penge på kistebunden. Foto: DANNY LAWSON
Vis mere

Prins Andrew ejer ikke længere selv nogen ejendomme. Han blev nødt til at sælge sin 153 millioner kroner dyre skihytte i Verbier i Schweiz, da han indgik forlig i forbindelse med Jeffrey Epstein-sagen.

Han bor i Royal Lodge ved Windsor, som dronningemoderen tidligere boede i, og som ejes af 'Crown Estate'.

Han har dog tidligere ejet Sunninghill Park nær Windsor, som han fik i bryllupsgave fra dronningen, men han solgte det i 2007.

Prinsesse Anne – 426 millioner kroner

Prinsesse Anne har en formue på omkring en halv milliard kroner.
Prinsesse Anne har en formue på omkring en halv milliard kroner. Foto: POOL
Vis mere

Prinsesse Anne fik også et gods i bryllupsgave – nemlig Gatcombe Park, hvor hun stadig bor i dag med sin anden mand, Sir Timothy.

Det menes, at prinsesse Anne vil arve en del penge efter sin mor.

Desuden formodes hun også at få en del penge fra regenten, da hun er det mest hårdtarbejdende medlem af den kongelige familie.

Desuden afholder hun en del hestevæddeløb på sin ejendom, hvilket også er en indbringende forretning.

Prins Edward – 85 millioner kroner

Edward og Sophie hører ikke til de rigeste kongelige.
Edward og Sophie hører ikke til de rigeste kongelige. Foto: PETER NICHOLLS
Vis mere

Prins Edward bor med sin kone, grevinde Sophie, på godset Bagshot Park i Surrey.

Som den yngste af dronning Elizabeths fire børn menes han ikke at have en vild formue, omend det menes, at han har arvet en del efter både prins Philip og dronningemoderen.

Det menes, at parret får dækket deres udgifter gennem Sovereign Grant, som regenten bestemmer over.