Havde man håbet på, at Mette Frederiksen og regeringen havde kontant hjælp med til de støt stigende energiregninger på dagens pressemøde, blev man skuffet.
I stedet præsenterede regeringen en ordning, hvor danskerne i stedet får mulighed for at indefryse deres høje energiregninger det kommende år og afdrage på gælden over en periode på op til fem år.
Men selvom der ikke bliver sat en stopper for de stigende energipriser, kaldte både statsminister Mette Frederiksen og de tre andre deltagende ministre flere gange ordningen for et »prisloft«.
Ifølge Mette Frederiksen fordi man vil »lægge et loft over« hvor meget priserne på energiregningen kan stige.
Også den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht kalder forslaget for et »prisloft.« Derfor har B.T. forsøgt at få ham til at svare på, hvorfor regeringen så gerne vil kalde den nye afdragsordning for et loft over priserne.
Benny Engelbrecht, hvorfor kalder man det her forslag for et prisloft, når der ikke bliver sat noget loft over priserne?
»Fordi du kan lægge et budget efter din regning.«
Men kommer der nogen former for loft over, hvor høj ens energiregning kan blive ud af det her?
»For mange mennesker, så er de energipriser, vi ser lige nu en ægte udfordring. Så loftet betyder, at det man betalte i efteråret 2021, også er det, man kommer til at betale i år.«
Ja. I år. Men man kommer jo stadig til at betale den fulde regning senere – man kan bare betale den i afdrag?
»For alt, hvad der sker i fremtiden er der jo ikke nogen garanti. Der er jo ikke nogen, der kan forudse, hvad energipriserne bliver i 2023.«
Hvis jeg går i Bilka og køber varer med deres prisloft, så lover de mig, at de har fastfrosset priserne. De lover mig jo ikke, at jeg kan betale den lave pris nu og så lave en afdragsordning, hvor jeg skal betale den fulde pris næste år?
»Det er rigtigt nok, at det her forslag handler om, hvor mange penge, man lige nu skal have op ad lommen.«
Men når man siger, at noget skal have et loft, så indikerer man vel at noget ikke kommer til at stige – der lægges et loft. Hvorfor ikke bare kalde det her et lån eller en afdragsordning i stedet for?
»Der er jo en begrænsning på, hvor meget man skal af med rent konkret i efteråret.«
Men man skal stadig betale det fulde beløb – bare senere?
»Ja, men du får mulighed for at betale dem over flere år.«
Men det hvis stadig det samme beløb, jeg ender med at skulle betale, er det her så ikke bare en afdragsordning?
»Man kan sikkert kalde det for mange ting. Der kommer et loft for, hvor meget du kommer til at betale i år.«
Er der fordi, at prisloft måske lyder lige lidt bedre end afdragsordning eller lån?
»Jamen, hvorfor man lige præcis kalder det for et prisloft, må du spørge andre om. Det er stadig et loft over, hvad du skal betale i år.«
Men er det ikke mærkeligt at kalde noget for et prisloft, når det ikke er et prisloft – hvorfor ikke bare sige det, som det er?
»Det tror jeg, man skal være journalist på B.T. for at tænke, haha. Tak for nu.«
Regeringen vil forhandle om sit forslag med Folketingets partier og vil forsøge at hastebehandle det, så det kan indføres inden vinter. Partierne indkaldes til forhandlingsmøde torsdag.
