Når Dronning Elizabeths fra onsdag til søndag skal ligge Castrum Doloris i London, ventes det at blive lige så stort et tilløbsstykke, som da prinsesse Diana døde.

Flere har allerede sat telte op og camperer for at være sikker på at komme til, men nu advares der om, at folk kan risikere at blive afvist.

Det har myndighederne meldt ud ifølge Daily Mail.

Der er nemlig kun kalkuleret med en kapacitet på 350.000 mennesker i de tre og en halv dag – fra onsdag klokken 17 til mandag klokken 6.30 – hvor dronningens kiste vil ligge til skue i Westminster Hall I London

I din Edinburght er der lang kø for at se dronning Elizabeths kiste.
I din Edinburght er der lang kø for at se dronning Elizabeths kiste. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Derfor har myndighederne advaret om, at man skal forberede sig på at vente i kø i op til 35 timer, mens myndighedernes ansatte på stedet vil afgøre, om køen, der kan blive op til otte kilometer lang, skal afbrydes, hvis den bliver for lang eller kaotisk.

Hvis en million dukker op for at følge Dronningens sidste rejse, kan det sammenlignes med den menneskemængde, der mødte op, da prinsesse Diana skulle begraves.

Og det giver både bekymringer om pladsmangel og om logistik. Togselskaber planlægger allerede, hvor mange tog der skal sættes ind for at få de mange folk fragtet rundt omkring.

Der meldes også om en stor efterspørgsel på hotelværelser, da politiet blandt andet har booket overnatninger til det ekstra politi, der er kaldt på arbejde. I alt er 10.000 politifolk kaldt på arbejde.

Mange briter vil gerne se dronning Elizabeths kiste.
Mange briter vil gerne se dronning Elizabeths kiste. Foto: POOL
Vis mere

Det har ført til, at priserne for et hotelværelse nu er fire gange så høje som normalt.

Det var torsdag eftermiddag, at den 96-årige britiske regent sov stille ind på slottet Balmoral i Skotland. Dronning Elizabeth nåede at være regent i 70 år og efterfølges nu af sin søn, kong Charles III.