Maria Montell var forleden forbi Kronborg Slot i en ganske særlig anledning – og hun kunne ikke lade være med at mindes tiden, hvor hun var kæreste med kronprins Frederik.

Montell var på Kronborg for at mødes med ikonet Princes tidligere hustru, Mayte Garcia, som er i Danmark i disse dage, fordi hun skal navngive en ny rose med kronprinsesse Mary.

Garcia var gift med Prince mellem 1996 og 2000, og det fik Montell til at skrive følgende på sin Instagram:

'Man kan jo sige, at jeg også var sammen med en 'prince' i den periode,' skrev sangerinden.

Kronprinsen dannede i 1990erne par med Maria Montell. Her er de gæster ved et bryllup.
Kronprinsen dannede i 1990erne par med Maria Montell. Her er de gæster ved et bryllup. Foto: KELD NAVNTOFT
Vis mere

Montell var som bekendt kæreste med kronprins Frederik i 1990erne – samtidig med, at Garcia var gift med Prince. Men der slutter sammenligningen også – for kronprins Frederik er som bekendt hverken sangskriver eller komponist.

»Han skrev sangen 'The Most Beautiful Girl in the World' til hende. Jeg fik dog ikke en sang, men jeg boede sgu da på et slot med en mand uden plateau-sko,« jokede Montell.

B.T. fangede efterfølgende Montell i telefonen.

»Jeg havde bare topgrineren over det, da jeg fandt ud af, at det var i samme periode. Jeg sagde det dog ikke til hende,« siger Maria Montell, der var meget glad for at møde Garcia.

»Hun har meget sød og helt nede på jorden,« siger Montell.

I dag er Montell gift med Tomas Villum-Jensen.
I dag er Montell gift med Tomas Villum-Jensen. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Torsdag deltager Mayte Garcia i Odense Blomsterfestival, hvor hun altså sammen med Kronprinsessen skal navngive en rose.

»Rosens navn er stadig en hemmelighed,« siger forædler Rose Eskelund, men afslører alligevel, at Prince har inspireret hende.

»Prince skrev nogle fantastiske sange, hvilket har inspireret mig til valg af rose samt navnet til rosen, og det er ikke nogen hemmelighed, at Mayte Garcia vil være til stede ved dåben,« udtaler hun.

På den måde har Garcia nået at hilse på hele to kvinder i Danmark, der har været sammen med Danmarks kommende konge.