Fortæl mig en joke, og jeg skal sige dig, hvilken personlighed du har.

Nogenlunde sådan kunne man opsummere resultaterne i en ny undersøgelse, som italienske forskere står bag.

Deres resultater, som er offentliggjort i tidsskriftet 'Personality and Individual Differences', giver nemlig begrebet »syg humor« en anderledes og mere konkret betydning.

De har simpelthen set nærmere på, hvilken form for humor folk med psykopatiske træk typisk benytter sig af.

Så har du også en kollega – eller chef – der ofte gør sig morsom på andres bekostning ved at bruge hån og latterliggørelse, så kan det skyldes, at de har høje niveauer af machiavellianisme, psykopati og narcissisme, konkluderer forskerne.

Det skriver mediet PsyPost.

Ifølge Wikipedia er machiavellisme karakteriseret af kynisk ligegyldighed i forhold til moral og et fokus på egeninteresse og personlig gevinst.

»Jeg er interesseret i at forstå, hvordan brugen af humor er relateret til menneskers psykologiske træk og de funktioner, som forskellige typer humor kan tjene. Jeg arbejder ofte med patienter, der lider af personlighedsforstyrrelser, og jeg indså, at der er nogle ejendommeligheder.«

Det siger Alberto Dionigi, som er kognitiv adfærdspsykoterapeut, som har forsket i humor de seneste 15 år.

Sammen med to kolleger besluttede han sig for at undersøge, hvordan de »mørke karaktertræk« som machiavellianisme, narcissisme og psykopati er relateret til specifikke typer humor.

Dionigi understreger, at såkaldt lettere former for »humor-stilarter«, som inkluderer sjov, i form af sjov, nonsens og vittigheder hænger sammen med positiv og anerkendende adfærd.

Der er derimod brug for at være på vagt, hvis du gang på gang bliver udsat for ironi, satire, sarkasme og kynisme.

»Disse er generelt negative former for humor, der for det meste er baseret på hån og latterliggørelse og er forbundet med dårligt mentalt velvære og sårbare forhold.«

De tre italienske forskere fandt ud af, at de ironi, sarkasme og kynisme særligt udprægede hos psykopater.

»Machiavellianisme er associeret med større brug af ironi og kynisme,« siger den italienske forsker.