Døjer du stadig med senfølger efter corona? Så er du ikke den eneste.
Kort inden første søndag i advent sidste år bliver Marianne Nissen ramt af corona.
Hun får covid-19 og får det tiltagende dårligere. Til sidst er det så slemt, at hun bliver kørt på Hillerød Hospital, hvor hun ender i respirator.
»Jeg har så lidt hukommelse fra den periode. Jeg kan ikke huske, at jeg er kommet på sygehuset. De (sygehuspersonalet, red.) skriver endda, at jeg var kontaktbar og fuld habil. Det kan godt være, at jeg virkede sådan, men jeg kan ikke huske det,« fortæller 64-årige Marianne Nissen til B.T.
Marianne Nissen ligger i respirator fra 29. november til 9. december, hvor hun kommer på Lungemedicinsk og Infektionsmedicinsk Afdeling og efterfølgende på genoptræningscenter.
Stille og roligt får Marianne Nissen det bedre, men her rammer en af de senfølger, B.T. tidligere har beskrevet som nye potentielle coronasenfølger. Nemlig hårtab.
»Hver gang jeg børstede mig, røg det af i totter. Når jeg kørte mine fingre igennem håret, sad jeg med en håndfuld hår, og der var hår overalt efter mig,« fortæller Marianne Nissen.
Derfor besluttede hun sig for at tage til frisøren, hvor hun blev klippet korthåret. Og pludselig havde Marianne Nissen fået krøller.
Noget, hun aldrig før havde haft.
Også 63-årige Lesley Lauridsen har oplevet senfølger efter coronasmitte.
Lesley Lauridsen blev smittet i april i år og var igennem et slemt forløb med ti ugers sygdom.
Efterfølgende oplevede hun pludselig at få rødsprængte, væskende øjne og svamp i munden.
Hun fik øjendråber, som skulle afhjælpe de rødsprængte øjne, men Lesley Lauridsen døjer stadig med senfølgerne.
Svampen i munden er fortsat ikke væk, og øjnene bliver røde i tide og utide.
Både Marianne Nissen og Lesley Lauridsen er enige om, at deres respektive senfølger er kommet efter coronasmitte. Men ingen af dem har kunnet finde ud af, hvorfor de har oplevet de senfølger, de har.
Derfor har B.T. taget kontakt til Christian Brandt, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, og som sidder på hospitalets senfølgeklinik.
Ifølge Christian Brandt er det ikke unormalt at opleve hårtab, hverken efter coronavirus eller efter svære infektioner.
»Hvis man er rigtig syg, er man inde i en katabol proces. Så bruger kroppen energi på at holde knoglemarv og immunforsvaret i gang, og så er der mindre til at holde liv i hårsækkene. Så taber man noget af det hår, der har en fast længde. Jo mere hår man har, jo mere kan man tabe. Derfor er det typisk kvinder, der kan have et markant hårtab,« fortæller han og understreger, at hårtabet vil holde op på et tidspunkt.
Marianne Nissen oplevede også at få krøller, men den del har Christian Brandt ikke før set i forbindelse med coronasmitte.
»Det er jo ret markant, for vi har også set det med folk, der har været igennem kemoterapi, og som har haft hårtab. De kan efter kemoterapi få hår i en anden farve, eller de kan have haft langt, glat hår og så få krøller efterfølgende,« siger Christian Brandt og fortsætter:
»Det er nogle ændringer, som må være sket i hårcellerne undervejs. Den med krøller har jeg ikke hørt før (i forbindelse med coronasmitte, red.), men hårtab kender vi godt.«
Også rødsprængte øjne, som er en af de senfølger, Lesley Lauridsen oplever, kender Christian Brandt ligeledes til.
Det er dog typisk i den akutte fase, at coronapatienter kan opleve den type senfølge.
De rødsprængte øjne kommer sig af, at man har døjet med hovedpine og i den forbindelse også lysoverfølsomhed.
»Det vil sige, at man har en irritation i hovedet. Så bliver man lysoverfølsom, og det er en belastning, fordi øjnene er en fremskudt del af hjernen,« siger Christian Brandt.
Hvis en patient – som Lesley Lauridsen – døjer med irriterede øjne i mere end 14 dage efter coronasmitte, kan der dog være en helt anden forklaring.
»Hvis der kom en patient til mig her i sommer og sagde: 'Jeg har haft corona, og nu døjer jeg med røde, irriterede øjne', så ville jeg tænke: 'Det er sommer, der er pollen i luften. Spørgsmålet er, om der er et element af allergi',« siger Christian Brandt.
Han afviser dog ikke, at de rødsprængte øjne kan forklares med corona.
»Vi er gang på gang blevet overraskede over, hvad der præsenterer sig af langvarige følger til coronavirus,« siger han.
Svamp i munden er til gengæld ikke en coronasenfølge, han kender til.
»Når jeg hører mundsvamp, tænker jeg, at det er noget, man ser, efter at folk har fået langvarig antibiotika. Så bliver deres normalflora slået ned, og så har de risiko for mundsvamp.«
»Derudover kan det også være folk, der får inhalationsmedicin mod eksempelvis astma, eller folk, der efter coronavirus har haft hoste eller nedsat lungefunktion og derfor har fået en spray for at forbedre lungefunktionen. Det er også noget, der giver risiko for mundsvamp.«
Sundhedsstyrelsen har på sin hjemmeside en liste med en række coronasenfølger, heriblandt hoste, træthed og hukommelsesbesvær.
Hverken Marianne Nissen eller Lesley Lauridsens senfølger fremgår af listen, men det kan de komme til i fremtiden.
Christian Brandt og hans kollegaer indsamler nemlig data fra deres patienter, som vil blive rapporteret nationalt. Når nok erfaring er indsamlet, har Sundhedsstyrelsen mulighed for at tilføje eventuelle nye rapporterede senfølger.
