Skal folkeskolen lære børn, at der ikke bare findes drenge og piger, men et utal af kønsidentiteter?
At det er lige så normalt at være en pige med en tissemand, som det er at være en dreng med en tissemand?
Spørgsmålene har været centrale i debatten om kønsaktivisterne Normstormerne, som har kørt 'on and off' hen over sommeren.
Midt i juli eksploderede sagen så i hovedet på Socialdemokratiet på grund af en kæk bemærkning fra en ung københavnsk politiker, og søndag fik den socialdemokratiske eksborgmester Jesper Christensen også ørerne i maskinen i sagen.
»Denne her værdidebat er eksplosiv for Socialdemokratiet og Mette Frederiksen,« siger B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen.
Sagen begyndte i Kristeligt Dagblad i oktober 2020. Mediet kunne ikke få indsigt i det undervisningsmateriale, som bruges af Normstormerne i undervisningen af danske skoleelever.
Normstormerne bruges som eksterne undervisere i folkeskoler i Københavns og Aarhus kommuner, hvor de underviser i kønsopfattelser og diskrimination med 'normkritiske og intersektionelle redskaber', som de selv udtrykker det.
Interessen for Normstormerne skyldes blandt andet nogle kontroversielle udsagn på sociale medier, hvor aktivisterne har ytret forståelse for racisme mod hvide, ligesom man har beskyldt regeringen for såkaldt homonationalisme, fordi regeringen i et udspil kaldte rettigheder til LGBT+-personer for en dansk værdi.
Kønsaktivisterne fik senest en bevilling på 7,1 million kroner fra Københavns Kommune over en treårig periode.
Ifølge Berlingske blev bevillingen muligvis givet i strid med reglerne. Beløbet ligger over den såkaldte udbudsgrænse på 5,6 millioner, hvorfor bevillingen ifølge loven skal sendes i udbud.
For netop at undgå udbud delte den tidligere socialdemokratiske borgmester Jesper Christensen og hans børne- og ungeforvaltning i 2020 blot opgaverne op i to og vupti: Så lå de under udbudsgrænsen og kunne tildeles direkte til Normstormerne. Mailkorrespondance i sagen tyder ifølge Berlingske på, at det blev gjort mere eller mindre bevidst.
Tilbage til sommerens debat. Efter Kristeligt Dagblads artikler i 2020 begyndte andre medier i slutningen af maj 2022 også at interessere sig for sagen.
Undervisningsmaterialet fra Normstormerne blev stadig holdt hemmeligt, og mystikken bredte sig. Indoktrinerer Normstormerne børnene med deres kønsaktivisme?
Borgerlige debattører, politikere og også skoleledere gik i brechen for, at undervisningsmaterialet skulle lægges frem.
Midt i juli fik sagen nyt liv, da Socialdemokratiets politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Laura Rosenvinge, til Berlingske sagde:
»Når det handler om at opdrage vores børn, til at der ikke findes normalitet, hvad køn og seksualitet angår, og at det er okay at være den, man er, så er det for vigtig en opgave bare at overlade til forældrene.«
Det gav et ramaskrig på det sociale medier, og den politiske debat blev mere skinger. Borgerlige politikere spurgte, om det var Socialdemokratiets politik, at staten er ansvarlig for opdragelsen af danske børn og ikke forældrene.
»Dels er der det ideologiske i det. Altså, hvem har ansvaret for opdragelsen. Men selve emnet er også farligt for Socialdemokratiet,« siger Joachim B. Olsen og fortsætter:
»Den klassiske socialdemokrat – industriarbejderen – gider ikke det her med alle de køn, og at normerne skal nedbrydes. På den anden side skal Socialdemokratiet også appellere til de vælgere i byen, som måske er lidt mere woke og en del af den her nye identitetspolitiske bølge,« siger han.
Joachim B. Olsen er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet var nødsaget til at tage afstand til Laura Rosenvinges kommentar.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) måtte efterfølgende også slå fast, at det ikke er Socialdemokratiets politik at overlade opdragelsen til skolen.
»Ansvaret er først og sidst forældrenes,« skrev hun i en kommentar i Berlingske 9. august 2022.
I begyndelsen af august kom det frem, at der rent faktisk lå noget materiale fra Normstormerne tilgængelig i et tidligere offentliggjort notat fra Københavns Kommune.
Indholdet var dog ikke så kontroversielt, som kritikerne måske havde »håbet« på. Alligevel mener Joachim B. Olsen ikke, at debatten er slut.
»Det er en ideologisk debat, hvor de borgerlige kommer til at sætte angreb ind,« siger han.
