Et færdselsuheld ved Smørrum lidt udenfor København endte fredag i en brand.

Det oplyser Nordsjællands Politi til B.T.

»To biler kørte frontalt sammen, og så udbrød der en mindre brand i det ene køretøj,« lyder det fra Daniel Cunneely, der er vagtchef ved politikredsen.

Han kan desuden fortælle, at ingen af de involverede pådrog sig skader, og at der er kommet styr på branden.

Hvorfor, bilerne kørte sammen, vides endnu ikke.