»Selvfølgelig har jeg mødt stigmatisering - men der er nok nogle, der har haft det sværere end mig.«

For 40 år siden sprang Søren Brostrøm selv ud som homoseksuel, og selvom det er mange år siden, så mærkede han på egen krop, hvordan det er at blive mødt med uvidenhed, fordomme og stigma. Et stigma, han i dag fortsat ser i sit arbejde som direktør i Sundshedsstyrelsen.

»Det var tilbage i 80erne, og det var en anden tid dengang. Selvom jeg er vokset op i en god og veluddannet familie og har haft trygge forhold både i mit privatliv, under min uddannelse og i mit arbejdsliv, så har jeg da oplevet det omgivende samfunds opfattelse og stigmatisering.«

Det, han selv ser som den sværeste tid i sit liv som homoseksuel, var netop, da han sprang ud i 1982. I 1981 registrerede man det første aids-tilfælde blandt homoseksuelle mænd i Danmark.

Søren Brostrøm er speciallæge i gynækologi og obstetrik og siden oktober 2015 direktør for Sundhedsstyrelsen.
Søren Brostrøm er speciallæge i gynækologi og obstetrik og siden oktober 2015 direktør for Sundhedsstyrelsen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Vi var bange for, at vores seksualitet kunne slå os ihjel. Hvad den jo også gjorde. Det var svært som nyudsprunget ung bøsse, at der var den her smitsomme pandemi, der var altomsiggribende,« siger han.

Han så som lægestuderende homoseksuelle dø på hospitalsgangene, og nogle af dem behandlede han selv.

»Det var jo smukke unge mænd, som lå der og var dødssyge. Det har påvirket mit liv.«

Dengang begyndte kaldenavne som 'bøssekræft' og 'bøssepest' at sprede sig i samfundet. De bruges ikke i dag, men ifølge Søren Brostrøm er stigmatisering af LGBT+-personer stadig et problem, man kæmper med at få løst.

»Sundhedsvæsnet afspejler det nuværende samfund på godt og ondt, så hvis der er stigmatisering i det omgivende samfund, så vil man desværre ofte også møde det i sundhedsvæsnet på trods af, at der selvfølgelig skal være fri og lige adgang for alle.«

I dag står vi midt i et nyt smitteudbrud, der heldigvis ikke er dødbringende, men breder sig over hele Europa blandt mænd, der har sex med mænd.

»Alle kan blive smittet med abekopper, men aktuelt ses udbruddet hos mænd, der har sex med mænd, og som har flere og forskellige partnere,« skriver Sundhedsstyrelsen i en af deres pressemeddelelser.

Med abekopper er stigmatisering af LGBT+-personer også atter blevet et hedt diskussionsemne.

Selvom ord som 'bøssepest' bestemt ikke er blevet brugt, så fortæller Søren Brostrøm, at han som direktør i Sundhedsstyrelsen – sammen med sine kollegaer – har stort fokus på, hvordan man kommunikerer information om sygdommen ud til danskerne.

»Det er vigtigt for os at understrege, at alle kan få abekopper, men at der er nogle særlige risikogrupper, hvor det spredes lige nu. Jeg mener, at vi har en forpligtigelse til at gribe ind over for de særlige risikogrupper, vi ser. Ellers ville vi diskriminere den gruppe, det egentlig handler om,« siger han.

Det er en balance, som heller ikke han, trods sin levede erfaring som homoseksuel under aids-pandemien, altid har koden til. Derfor har Sundhedsstyrelsen i forbindelse med abekoppe-smitten søgt råd og vejledning hos både organisationen LGBT Danmark og AIDS-Fondet.

»En del af problemet er også, at man som læge eller sygeplejerske ikke ved, hvad man skal og bør gøre, når man møder en LGBT+-person i sit arbejde,« siger Søren Brostrøm.

»Det kan være svært for en læge eller en sygeplejerske, i hvert fald hvis de for eksempel møder en med en kønsidentitet, der er fremmed for dem. Eller en seksualitet, hvor de ikke ved, hvad de skal spørge ind til.«

Han uddyber, at selvom en læge for eksempel har lært, hvad abekopper og sydommens symptomer er, så kan det være svært at spørge rigtigt ind til folks seksuelle praksis, uden det bliver utrygt for patienten.

»Læger har set det meste og har tavshedspligt, så i princippet burde der være et trygt rum, hvor patienten kan tale om sin identitet. Virkeligheden kan selvfølgelig være en anden.«

Selvom Søren Brostrøm sprang ud som homoseksuel i en tid med meget stigmatisering og diskrimination, så har han altid følt sig godt tilpas i sin identitet.
Selvom Søren Brostrøm sprang ud som homoseksuel i en tid med meget stigmatisering og diskrimination, så har han altid følt sig godt tilpas i sin identitet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Selv har Søren Brostrøm – måske naturligt nok, nu når han selv er læge – aldrig oplevet at blive stigmatiseret eller diskrimineret i sundhedssystemet. Han besluttede allerede, da han sprang ud for 40 år siden, at hans seksualitet ikke skulle være hemmelig for nogen.

»Det tror jeg, der ligger en stor styrke i,« siger han og fortsætter:

»På den ene side, så har jeg for eksempel under coronakrisen haft en ekstremt fremtrædende rolle i det danske samfund, og der er det fløjtende ligegyldigt, hvad min seksualitet er. På den anden side er det enormt vigtigt, fordi det er en del af mig.«

Mener du, at du som homoseksuel har et større ansvar for at stå op for LGBT+-sagen?

»Ja, helt bestemt. Det er jo det, der hedder repræsentation. Det er der ingen tvivl om, og det er jeg meget bevidst om, at det er jeg.«