Sure smiley og bøder har ført til strammere tiltag hos populært madmarked.

»Det er hele Street Food, der bliver ramt, og det er derfor, vi tager det så alvorligt,« siger Toni Jørgensen.

Det skriver Nordjyske.

Tonni Jørgensen er ejer af Aalborg Street Food, hvor tre af de små restauranter i de seneste måneder er blevet straffet af Fødevarestyrelsens kontrollanter.

Det t var i slutmaj og juni, at Dosa Spot, Little India og Happy Greek blev tildelt de hængende mundvige og bøder for i alt 27.500 kroner især på grund af manglende rengøring og for varme fødevarer.

Yderligere tre restauranter fik de mellemføjede smiley af samme årsager.

Siden er der sket noget.

Hos Aalborg Street Food har flere restauranter nu hyret ekstern rengøring, mens medarbejdere har fået en grundige oplæring i, hvordan madvarerne skal håndteres. Men også i hvordan man underretter Fødevarestyrelsens kontrollanter om forholdene.

Tonni Jørgensen fortæller eksempelvis, at der i et tilfælde var varmere i et køleskab, fordi det lige var blevet fyldt op med nye kødvarer. Det blev bare ikke fortalt videre til kontrollanterne, der gav den sure smiley.

»Vi håber stadig folk vil støtte os, med alle de tiltag vi laver hernede, og at de er opmærksomme på, at vi har rettet fejlene og lægger os fladt ned,« siger Tonni Jørgensen.