16-årige Kiely Rodni forsvandt fredag efter en campingfest i det nordlige Californien.

Venner, familie og myndigheder har forgæves forsøgt at finde hende, og nu intensiveres jagten.

»Vi behandler hendes forsvinden som en bortførelse, fordi vi ikke har været i stand til at lokalisere hendes køretøj,« fortæller Angela Musallam, der er talsmand for politiet til, CNN.

Politiet Placer Sheriff skrev onsdag på Twitter, at der er blevet fundet overvågning af Kiely Rodni fra en lokal butik i Truckee i mandags.

Myndighederne leder efter Kiely Rodnis bil og telefon, som har været ude af drift siden campingfesten.

Angela Musallam fortalte ligeledes på et pressemøde tirsdag, at 200 og 300 mennesker deltog i festen, som blev holdt i et skovområde – og derfor må nogen vide noget.

»Vi bønfalder og opfordrer alle, der var til den fest, om at træde frem,« sagde hun.

Både 150 betjente – inklusive blandt andet FBI og en eftersøgningshelikopter – samt mere end 100 frivillige har ledt efter Kiely Rodni i det område, hvor hun forsvandt, men indtil videre uden held.

Lindsey Rodni-Nieman, der er mor til Kiely Rodni, fortæller, at tiden uden hendes datter har været opslidende.

»Jeg er helt rundt på gulvet, og jeg er rædselsslagen. Jeg har mange dårlige tanker, som er meget svære at holde i skak. Men jeg prøver at fastholde håbet om, at vi finder hende, og hun kommer hjem,« siger hun.