Danske Dizzy Mizz Lizzy nåede kun at spille en halv time, før koncerten på årets Smukfest måtte afbrydes.

Uden forklaring forlod bandet Stjernescenen og efterlod publikum forvirrede over, hvad der var sket.

'Af hensyn til din sikkerhed afbryder vi koncerten midlertidigt,' stod der på et skilt i rundt regnet ti minutter.

Herefter kunne forsanger Tim Christensen komme tilbage og fortælle, at nogen blandt publikum havde fået et ildebefindende, men at han havde det godt igen.

Herefter fortsatte koncerten som planlagt.

Søndag morgen bekræfter vicepolitiinspektør Stig Simonsen hos Sydøstjyllands Politi, at en mand blev hentet med ambulance under Dizzy Mizz Lizzys koncert.

»Det var en, der havde fået et ildebefindende. Der er ikke noget i det. Det var omkring midnat, og han blev kørt til tjek,« lyder det kort.

FØLG B.T.s LIVEDÆKNING AF SMUKFEST HER.