Før var de så tætte, men nu er der udbrudt krig mellem dem.

Nye Borgerliges formand Pernille Vermund kalder direkte Inger Støjberg og hendes parti Danmarksdemokraterne for "utroværdige" og "hykleriske", skriver Politiken.

Årsagen til de hårde ord, er, at Støjberg i 2015 som en del af Venstre argumenterede for at afskaffe retsforbeholdet, selv om hun senere har indrømmet, at hun i virkeligheden var imod en afskaffelse.

»Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der tænker, at hun er utroværdig«, siger Vermund til Politiken om Inger Støjberg.

For to år siden hyggede Pernille Vermund og Inger Støjberg sig ellers på café i København. Men nu freden forbi.
For to år siden hyggede Pernille Vermund og Inger Støjberg sig ellers på café i København. Men nu freden forbi. Foto: Facebook
Vis mere

Pernille Vermund har ellers været en af Inger Støjbergs største støtter, både før og efter Rigsretten sidste år idømte hende en fængselsstraf.

Støjberg blev efter sit farvel til Venstre sidste år inviteret med i Nye Borgerlige, hun dog takkede nej til.

I stedet stiftede hun som Danmarksdemokraterne, der står stærkt i meningsmålingerne.

Pernille Vermund mener dog, at det er hykleri, når Støjberg siger, at Danmarksdemokraterne skal repræsentere danskerne »som de er flest« og alle dem, der »ikke ser sig som en del af salonerne« i København.

Inger Støjberg står til kanonvalg efter dannelsen af Danmarksdemokraterne. Men nu er der kritik fra Pernille Vermund.
Inger Støjberg står til kanonvalg efter dannelsen af Danmarksdemokraterne. Men nu er der kritik fra Pernille Vermund. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Hvis man går og taler om eliten, og man ikke erkender, at når vi sidder i Folketinget, så er man en del af eliten, så er man en del af de fine saloner. Sådan er det. Alt andet er hykleri«, siger Vermund til Politken.

Inger Støjberg har ikke nogen kommentarer til kritikken.