Tv-værtsparret Sofie Linde og Joachim Ingversen er gift på femte år, og som traditionen byder, er de taget sammen på Skanderborg Festival.

»Vi tager altid på Smuk, det har vi gjort hvert år, siden vi blev kærester,« forklarer Sofie Linde til B.T., da vi møder ægteparret på årets festival.

Det bliver dog kun til en enkelt hotelovernatning i år, fordi parret er 'blevet så gamle', og de 'får ondt i ryggen af at sove i telt', som Joachim Ingversen forklarer.

Så der bliver prioriteret at se Justin Bieber onsdag og The Minds of 99 torsdag, mens døtrene Trine og Søs bliver passet.

Sofie Linde og Joachim Ingversen er i selskab med en del gode venner på Smukfest - og i hvert fald har de altid hinanden med hvert år.
Sofie Linde og Joachim Ingversen er i selskab med en del gode venner på Smukfest - og i hvert fald har de altid hinanden med hvert år.
Vis mere

Men rygsmerterne kunne da også tænkes at stamme fra deres 'evighedsbyggeprojekt' på Langeland, som de netop har forladt for at tage to dage på festival.

»Det er en afslutning på en hård, men god periode. Vi er tæt på,« fortæller Sofie Linde om familiens kommende sommerhus.

Men 'X Factor'-værtens ægtemand er ikke helt enig i, at renoveringsprojektet er så godt som færdigt.

»Spørg om ti år,« joker Joachim Ingversen.

Så 'man ved aldrig', om der også kommer en sæson tre, svarer han med et glimt i øjet.

Tidligere på sommeren afsluttede tv-parret den første sæson af 'Linde på Langeland', og det er allerede meldt ud, at der kommer en sæson to af TV 2-programmet.