Han er mest kendt for en trådløs forbindelsesteknologi og en sten i Jelling.
Den tidligere konge af Danmark, Skåne, det nordlige Polen og dele af Norge Harald Blåtand er en af de mere velkendte konger, som Danmark har haft.
Men mere end 1.000 år efter hans død i det nuværende Polen er Harald Blåtand nu i centrum af en arkæologisk strid.
Det har længe været uvist, hvor præcis han er begravet, men diskussionen er blusset op igen. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Gamle tekster af Adam fra Bremen fortæller, at Harald fik sit øgenavn takket være en tand, sandsynligvis død, der så blålig ud, og vikingekongen blev begravet i Roskilde i slutningen af det 10. århundrede.
Roskilde Domkirke rummer kongebegravelser fra den tidlige middelalder og helt frem til dagens Danmark. Siden dronning Margrete 1.s begravelse i 1413 har kirken været Kongehusets gravkirke med enkelte undtagelser.
Ifølge Adam fra Bremen byggede Harald Blåtand en trækirke, der hvor Roskilde Domkirke ligger i dag. I Domkirken findes en nyere gravpille for Harald, men graven er tom. Hans søn Svend Tveskæg udvidede efter sigende kirken og blev muligvis også begravet i den. Ingen af gravene er dog fundet.
Men en svensk arkæolog og en polsk forsker hævdede nu i separate publikationer, at de har udpeget Blåtands mest sandsynlige gravsted i landsbyen Wiejkowo, i et område i det nordvestlige Polen, der havde bånd til vikingerne omkring Harald Blåtands tid.
Den polske forsker, Marek Kryda, der er forfatter til bogen 'Viking Poland', fortalte til AP, at der findes en hedensk høj, som man hævder, at han er placeret under.
Wiejkowos romersk-katolske kirke fra det 19. århundrede står på toppen af en høj, og den rummer sandsynligvis kongens rester.
Kryda sagde yderligere, at geologiske satellitbilleder, der er tilgængelige på en polsk regeringsportal, afslørede en rund form, der lignede en vikingegravhøj.
Selvom den svenske arkæolog Sven Rosborn er enig i, at Harald Blåtand skulle være begravet i Wiejkowo, så mener han, Kryda tager fejl, fordi Harald, der konverterede fra hedenskab til kristendom og grundlagde kirker i området, på det tidspunkt burde have fået en passende grav et sted på kirkegården.
Omkring 985 ragede Harald uklar med sin søn Svend. Det kom til kamp, og Harald måtte flygte til Jomsborg, hvor han døde kort efter. Jomsborg menes i dag at være den polske by Wolin, som ligger få kilometer fra Wiejkowo.
Rosborn, der er tidligere direktør for Sveriges Malmø Stadsmuseum, kom først på sporet i 2014, da en 11-årig pige med det polske efternavn Sielski bad om hans mening om en lille, snavset møntlignende genstand med en gammel indgravering, der havde været i hendes families varetægt i årtier.
Eksperter har fastslået, at den støbte guldskive, der udløste nysgerrigheden, stammer fra det 10. århundrede. Den latinske inskription på det, der nu er kendt som 'Curmsun-skiven' siger: 'Harald Gormsson (Curmsun på latin) konge af danskerne, Skåne, Jomsborg, byen Aldinburg.'
Sielskis familie, der flyttede til Sverige fra Polen i 1986, sagde, at skiven kom fra et skjult rum fundet i 1841 i en grav under Wiejkowo-kirken, som erstattede et middelalderkapel.
Sielski-familien kom i besiddelse af skiven sammen med diverse Wiejkowo-sognearkiver, der indeholdt middelalderlige pergamentkrøniker – som dateres så langt tilbage som det 10. århundrede. De blev oversat til polsk, og de nævner Harald, en anden kendsgerning, der knytter Wiejkowo-kirken til ham.
Historikere ved Nationalmuseet i København siger, at de er bekendt med 'antydningen' om, at Wiejkowo er Haralds gravsted. Men har ikke kommenteret det over for AP.
