Ingen nye hjælpepakker på grund af corona og masser af job til danskerne Det er to af de elementer, som gør, at regeringen er i gang med at hive mange flere milliarder hjem til statskassen, end den regner med.
Dermed er der udsigt til, at mønstret fra de foregående år fortsætter med positive overraskelser for de offentlige finanser.
Det er Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, der har set på den foreløbige status for det, der hedder DAU-saldoen. Det er ikke de samlede offentlige finanser, men de samlede indtægter og udgifter for staten. DAU-saldoen giver dog et pænt fingerpeg om, hvordan det kommer til at se ud med de offentlige finanser.
For første halvår af 2022 kommer DAU-saldoen ud med et overskud på 63,2 milliarder kroner.
I forhold til foråret 2021 er det en forbedring på hele 102,5 milliarder kroner. I den beregning skal lige tages med, at foråret 2021 var præget af corona og store udgifter til hjælpepakker.
Det pæne plus skal ses i relation til, at regeringen i forbindelse med den seneste Økonomisk Redegørelse, der udkom i maj, kun regnede med et plus på DAU-saldoen for hele året på små 92 milliarder kroner.
»På bundlinjen står, at de månedlige opgørelser, vi har for statens finanser, peger på, at pengene indtil videre er fosset ind i statskassen i 2022. Noget er relateret til bedring af coronasituationen, der reducerer udgifterne, men arbejdsmarkedet tegner også stærkere end ventet i maj-redegørelsen til gavn for skatteindtægterne,« siger Frederik I. Pedersen.
»Så der skal en meget en markant ændring i andet halvår 2022 til, hvis vi skal »undgå« en ny positiv overraskelse for de offentlige finanser,« siger han.
»Det, vi har set indtil nu, peger på en langt bedre situation for statskassen og dermed også et langt større offentligt overskud end de 16,5 milliarder kroner, som Finansministeriet venter for i år,« siger Frederik I. Pedersen.
Rammer først næste år
Dykker man ned i tallene for DAU-saldoen, kan man se, at det blandt andet er danskernes jobfest, der skæpper godt i kassen. På indtægtssiden er det personskatter, arbejdsmarkedsbidrag med videre samt selskabsskatter og øvrige skatter, der trækker op.
Derimod bidrager danskernes hemmelige skat i form af skatten på pensionsafkastet kun med knap 15 milliarder kroner til forbedringen. Det skal dog med, at det er indtægter fra danskernes PAL-skat (beskatning, der pålægges det løbende afkast og renter på pensionsopsparinger, red.) fra sidste år. Hvordan det kommer til at gå med PAL-skatten i år, er naturligt nok meget usikkert med den meget turbulente tid for aktierne.
I 2021 endte vi med et overskud på 58,7 milliarder kroner. Det fortæller tal fra Danmarks Statistik. Heraf gav PAL-skatten en indtægt på 63,1 milliarder kroner, hvilket var et mulehår fra ny rekord.
Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, fremhæver, at tallene for DAU-saldoen tyder på, at det sagtens kan få en ny positiv overraskelse. Og det kan komme til at ske selv uden den traditionelle store hjælp fra danskernes hemmelig skat, som PAL-skatten er blevet betegnet.
»DAU-saldoen er et rigtig godt fingerpeg om, at det igen-igen kommer til at gå bedre, end man havde forventet med de offentlige finanser. Det tyder på, at der igen kommer en betydelig positiv overraskelse. Økonomi er stærkere end ventet, og det giver stærkere offentlige indtægter,« siger Las Olsen.
»Beskæftigelsen er bare blevet ved at stige, og det giver bare flere skatteindtægter til staten. Det må være det, som har overrasket. Derudover er der betydeligt større indtægter fra selskabsskatten. Vi står over for noget modgang for økonomien resten af året, men det kan godt være, at det først rammer de offentlige finanser til næste år,« siger Las Olsen.
Han påpeger, at når regeringen har skudt for lavt med PAL-skatten gennem flere år, skyldes det, at man har regnet med, at renten var begyndt at stige. Det begynder den på nu, og det kan give færre indtægter fra guldgruben med pensionsskatten.
»Men gang på gang er det gået sådan, at der er kommet et større overskud end forventet. Det tyder på, at man undervurderer, hvad det underliggende niveau for de offentlige finanser egentlig er. Det kan godt være, at regeringens regnemaskine trænger til en lille opfrisker,« siger Las Olsen.
Denne artikel er fra Berlingske.
