»Lige nu sidder vi fast,« konstaterer han.
Sidste år mistede han sin bror. Fik ham revet fra sig i det, anklagemyndigheden betragter som en drabssag. Men selvom timer, dage og måneder er gået, er smerten i stilstand.
»Vi ved ikke, hvordan vi skal forholde os. Der er ikke nogen, der har det bedre end andre. Vi er alle kede af det,« fortæller broren og fortsætter:
»Nu er det sommer, vi har snakket om at tage på ferie, men vi har ikke kunnet. Det er for tidligt, for det er ikke et lukket kapitel endnu.«
Til vinter bliver der sat et punktum i sagen. Eller i hvert fald et komma.
Her indtager en 30-årig mand anklagebænken i Københavns Byret. Tiltalt for med vilje at have kørt den 45-årige bror, far, søn og ægtemand ned.
Det påståede drab blev begået 14. december sidste år.
Den 45-årige cyklede om formiddagen afsted mod sit arbejde, da han blev kørt ned i krydset ved Sølvgade og Øster Voldgade.
Ifølge anklageskriftet, som B.T. har fået aktindsigt i, kørte den tiltalte både mod kørselsretningen, op på fortovet og over for rødt med 56 km/t.
Alt sammen for ifølge anklagemyndigheden med vilje at ramme den 45-årige, der blev slynget op på forruden, før han landede på den vinterkolde asfalt.
Knap to døgn senere drog han sit sidste suk. Hans krop kunne ikke overleve kvæstelserne. Kvæstelser, der talte brud på kraniet, halshvirvler og brystben samt en hjerneblødning.
Den tiltalte har siddet fængslet siden 15. december, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten ved Københavns Byret.
Sigtelsen tog dengang udgangspunkt i straffelovens paragraf 246, som omhandler særlig brutal vold med døden eller alvorlige skader til følge.
At den 30-årige er endt med at blive tiltalt for drab, overrasker derfor både ham og hans forsvarer, Danni Richter.
»Det er en beslutning, som anklagemyndigheden har truffet. Ikke politiet. Anklagemyndigheden må jo for retten redegøre for, hvorfor man er kommet frem til det,« konstaterer forsvareren.
Han gør det desuden klart, at hans klient nægter sig skyldig.
»Vores udgangspunkt er, at der er tale om en ulykkelig sag. Det er vores opfattelse, at der er tale om et uheld, der medfører, at en person afgår ved døden. Synspunkterne er derfor langt fra hinanden, kan man sige.«
Drab eller uheld. Uanset hvad nævninge og dommere kommer frem til, ændrer det ikke på, at fire børn 16. december mistede deres far.
»De vågner stadig om natten. Græder og spørger efter deres far,« fortæller deres farbror.
Hele familien er tynget af sorgen.
Den afdødes søskende kæmer en ihærdig kamp for at forstå, hvorfor deres bror skulle dø.
Og med at passe på deres mor.
»Vores mor kan ikke være i sig selv. Hun er ked af det hver eneste dag,« fortæller broren.
Familien skærmer hende. Forsøger ikke at inddrage hende i sagens detaljer. For som broren siger: »Det ville knuse hendes hjerte.«
Selv er han også i limbo efter dødsfaldet. Som følge af tabet stoppede han tidligere på året på sit arbejde. Også selvom han aldrig tidligere har været arbejdsløs.
Han ved, han bør finde et nyt job. Men han ved ikke, om han er klar.
»Hvornår bliver man klar igen?« spørger han retorisk.
Tilføjer, at han stadig af og til tager sig selv i at ville ringe til sin storebror. Spørge, om de skal tage børnene med i sommerland.
Men så rammer virkeligheden ham.
»Det er svært at komme videre. Det er et menneske, der er blevet revet ud af min hverdag og mit liv.«
Retssagen indledes 21. november. Fire dage er afsat. Heriblandt en reservedag. Den sidste dag – dér, hvor der formentlig falder dom – er 4. december.
Næsten præcis et år efter dødsfaldet.
Broren frygter udfaldet. At retfærdigheden i hans optik ikke sker fyldest. Ikke desto mindre ser han frem til dommen.
»Vi slås alle med sorgen. Vi kan ikke sørge endnu.«
»Meningen er, at man skal glemme og komme videre, men lige nu sidder vi fast. Vi venter på, at der falder dom.«
