Det skandinaviske flyselskab SAS står midt i selskabets værste krise.

Piloterne strejker fortsat, økonomien er på katastrofekurs og flyselskabet har begæret om konkursbeskyttelse.

Derfor leder SAS selvsagt efter kapital og investorer – men den norske milliardær, rejsekongen Petter Stordalen, kommer ikke til at række hånden ud.

Han afviser overfor norske Børsen at hjælpe SAS.

ARKIV. Den norske hotelkonge Petter Stordalen. Han er manden bag hotelkæden Nordic Choice Hotels. Stordalen købte Hotel Skt. Petri og tre andre hoteller for et par år siden. Han har siden købt Centralpostbygningen midt i København for at omdanne den til hipt high-end hotel, og senest har han overtaget Hilton-hotellet i Københavns Lufthavn, hvor han også skal bygge nyt hotel med 500 værelser og konferencecenter i de kommende år. Her fotograferet på Hotel Skt. Petri.
ARKIV. Den norske hotelkonge Petter Stordalen. Han er manden bag hotelkæden Nordic Choice Hotels. Stordalen købte Hotel Skt. Petri og tre andre hoteller for et par år siden. Han har siden købt Centralpostbygningen midt i København for at omdanne den til hipt high-end hotel, og senest har han overtaget Hilton-hotellet i Københavns Lufthavn, hvor han også skal bygge nyt hotel med 500 værelser og konferencecenter i de kommende år. Her fotograferet på Hotel Skt. Petri. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Petter Stordalen ejer ellers flere hotelkæder, rejseselskaber og flyselskaber – herunder danske Spies.

Men den norske milliardær vil i stedet fokusere på at hjælpe de kunder i hans virksomheder, som rammes af SAS' mange aflyste flyafgange.

»Det, der er vigtigt for os nu, er at gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe de berørte. Heldigvis har vi vores eget flyselskab, der hedder Sunclass Airlines, men vi har også nogle, der skal rejse med SAS. Det arbejder vi nu med dag og nat,« lyder det fra Petter Stordalen i Børsen.

Det er særligt hans charterselskab Ving, som er berørt.

Petter Stordalen har da også tidligere gjort klart, at de sidste par års coronakrise er gået hårdt udover den turistbranche, han befinder sig i, hvorfor hans fokus har været at hjælpe egne forretninger gennem krisen.

Samtidig har aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, gjort klart, at SAS-aktien er stendød og kun for investorer med ekstrem risikovillighed.