»Kan man her i landet ‘købe’ sig til en frifindelse, hvis man er mangemillionær og har råd til at engagere de bedste forsvarere?«
Sådan lød spørgsmålet på B.T.s lederplads, da julefreden i 1995 var ved at sænke sig over landet. Og det var ikke uden grund, at spørgsmålet blev rejst.
For få dage forinden var der nemlig faldet dom i årets mest omtalte sag, hvor en ung mangemillionær og kostskoleelev var blevet frikendt for at have stukket en vægter ned med fire livstruende knivstik. På Herlufsholm. Den sag vender vi tilbage til.
I dag – 27 år senere – er den gal igen på den fine og traditionsrige kostskole. Trods alt ikke på grund af drabsforsøg, men en syg kultur blandt elitens børn, der gør mobning, overgreb og krænkelser til hverdagskost. En kultur, som skolen med sin fastholdelse af dens århundredgamle traditioner synes at have understøttet.
Den form for opmærksom var næppe, hvad skolens stiftere havde forestillet sig, da de tilbage i 1565 grundlagde Herlufsholm.
Det barnløse par Herluf Trolle og Birgitte Gøye havde nemlig store tanker, da de fem år forinden fik det tidligere kloster overdraget fra kongen.
De ønskede at omdanne det til en skole for ‘menige adelsmænd og ærlige mænds børn’. Og at der netop påhvilede adelsmænd en helt særlig forpligtelse, udtrykte rigsråd og admiral Herluf Trolle i et af sine berømte citater.
Deres fremmeste mission var – sagde han – at »beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, således at vore undersåtter må bo og være i fred og rolighed.«
Selv nåede Herluf Trolle aldrig at se sin drøm realiseret. Han døde blot en måned efter grundlæggelsen af Herlufsholm. Af kvæstelser pådraget i krigen mod svenskerne.
At Herlufsholm i dag fortsat er en skole – og en institution – skyldes hans hustru Birgitte Gøye, som oprettede den stiftelse, der har sikret kostskolens overlevelse i mere end 450 år.
Trods Birgitte Gøyes store engagement og indflydelse, skulle der gå 400 år, før skolen i 1966 blev åbnet op for kvindekønnet.
I første omgang dog kun som dagelever. 20 år senere som kostskoleelever.
Men én ting har ikke ændret sig.
For selvom skolen bryster sig af ’moderne skolegang på et fundament af stærke traditioner’ er det netop traditionerne, konservatismen og et strikt regelsæt, der har været med til at holde liv i den uskrevne regel om, at der for elitens børn gælder andre regler.
Nu er skandaler på elitens privatskoler ikke noget nyt fænomen. Næsten tværtimod er grufulde historier væltet ud af skabene de seneste år. Fra USAs fineste universiteter, fra Englands fremmeste privatskoler og svenske kostskoler.
Hvor kongelige, adelige og markante personligheder har haft deres gang. Ligesom på Herlufsholm.
Så skandalen i kølvandet på TV 2s dokumentar om Herlufsholm er ingen enlig svale.
Men selvom skolen måske ikke stikker ud i forhold til andre, siger fortidens skandaler på Herlufsholm noget om, at Herluf Trolles moralske og etiske kompas for de adelige, bestemt ikke efterleves af alle.
Gennem årene har der været drypvise skandaler. En del af dem har handlet om drukkulturen på skolen. Som for eksempel dengang, hvor en gruppe elever tog på skitur til Val Thorens i Frankrig og allerede i bussen skreg ‘vi smadrer jeres lorteby’. Hvilket de gjorde.
Ligesom de i øvrigt hærgede bussen i en sådan grad, at chaufføren måtte bestille en bodyguard til hjemturen.
Dertil kommer to tiltaler for voldtægt, som dog begge endte med frafald, men bidrog til dårlig omtale af skolen. Og nu altså mobning, overgreb og krænkelser.
Sagen fra 1995 udsprang dog i bund og grund af, at en 18-årig kostskoleelev havde set sig sur på en lærer.
Eleven – som var søn af en kendt københavnsk advokat – var ifølge Politiken tidligere smidt ud fra to skoler på grund af dårlig opførsel.
Så forældrene valgte at anbringe ham på Herlufsholm, så han trods alt kunne gå videre i livet med pæne papirer.
Men de papirer var den nævnte lærer ved at spænde ben for.
Faktisk var den 18-årige og en gruppe kammerater så sure på læreren, at de havde startet en decideret hadeklub og chikanerede ham ved blandt andet at sende ham døde fugle.
Meget apropos var det efter årets fugleskydning – en af skolens store gallafester – at det blev besluttet at skære hul i lærerens dæk. Og det var i dette ærinde, at gerningsmanden i nattens mulm og mørke blev grebet på fersk gerning af skolens vægter.
‘Hvad fanden laver du?’ råbte vægteren. Som svar fik han fire livstruende knivstik i ryggen.
Gerningsmanden stak af. Vægteren faldt om, kom på hospitalet og blev den efterfølgende dag erklæret uden for livsfare.
Samme dag blev den dengang 18-årige mangemillionær anholdt og siden tiltalt for vold af særlig farlig karakter.
Et halvt år senere startede retssagen, der altså mens julefreden sænkede sig over landet endte med en frifindelse. Men.
Det interessante var, hvad der udspillede sig i retten. Hvor ikke færre end 55 vidner – øvrige elever fra skolen – var indkaldt.
Hvor der ihærdigt blev dækket over den tiltalte. Hvor den tiltalte ud over sin beskikkede advokat havde hyret den kendte topadvokat, Henrik Holm-Nielsen, som kort forinden havde været håndplukket til den særlige rolle som udspørger i Tamilsagen.
»En af sin tids højest respekterede advokater med fast gang hos domstolene,« som han blev beskrevet i en nekrolog mange år senere.
For hvem det altså lykkedes, at skabe så stor forvirring om sin egen klient og sagen i det hele taget, at det blev omtalt som ‘et af dansk retshistories mest bemærkelsesværdige forsvar’.
Som altså fik det udfald, der fik B.T.s leder til at spørge, om man i dagens Danmark kunne købe sig til en frifindelse.
Den spektakulære retssag satte også dengang Herlufsholm i rampelyset.
»Sagen giver lejlighed til, at man vil spotte os. Men vi har styrken til at stå det igennem. Det gode ved Herlufsholm er, at vi kan tåle en masse slag, men vi bliver stående på benene,« som skolens daværende rektor dengang sagde til B.T.
Siden TV 2 for nylig viste dokumentaren ‘Herlufsholms hemmeligheder’, har benene vaklet under skolen. Måske er de ved at finde fæste igen.
I hvert fald har Herlufsholms nye bestyrelsesformand erkendt, at det er kulturen på skolen, der er noget galt med, og at den – som han siger – skaber problemer for de svage.
»De stærke skal jo nok klare sig.«
Så måske vender Herlufsholm tilbage til dét, som for mere end 450 år siden var Herluf Trolles drøm.
