Natten til fredag klokken 03.50 fik politibetjentene på politigården i Aarhus lidt af et specielt syn.

En ung mand stod nemlig uden for politigården og blottede helt bevidst sin penis lige foran et af politiets overvågningskameraer.

En patrulje tog derfor kontrakt til den unge mand og bad ham oplyse sit navn.

Det nægtede han dog, trods gentagne anmodninger fra betjentene.

Til sidst blev han anholdt med henblik på at sikre hans identitet.

På politigården oplyste han sit navn og fødselsdato.

Det viste sig at være en 21-årig mand fra Aarhus.

Den 21-årige blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og for at nægte at oplyse sig navn til politiet.

Herefter blev den unge man løsladt.

Det er andet tilfælde på blot tre dage, hvor unge mænd blotter sig for politieti Aarhus.

Tirsdag aften fik Østjyllands Politi nemlig samme oplevelse, da en 26-årig mand gik hen til en patruljevogn og viste sin penis til betjentene i bilen.

Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.