Uddragene fra Minkkommissionens rapport, som er lækket i Weekendavisen, kan ikke bruges til at konkludere, om statsminister Mette Frederiksen eller andre ministre kan stilles for en rigsret.

Det vurderer både Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, og Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Begge er eksperter i forvaltningsret.

Tidligere torsdag bragte Weekendavisen en artikel, som afslører centrale dele af Minkkommissionens rapport om aflivningen af alle danske mink, som udkommer næste uge.

Minkkommissionen retter en voldsom kritik af Statsministeriets håndtering af sagen. Men ud fra de lækkede dele er det ikke til at sige, om statsministeren eller andre ministre ender i rigsretten.

»Det er svært at sige noget om en rigsretssag, når man ikke kender mere af Minkkommissionens konklusion. Hvis det skulle munde ud i en eventuel rigsretssag, så er det afgørende, at der bliver udtalt kritik af konkrete ministre. Her udtales alene kritik af selve ministerierne,« siger Frederik Waage og fortsætter:

Regeringen beordrede alle danske mink aflivet. Det skete uden lovhjemmel.
Regeringen beordrede alle danske mink aflivet. Det skete uden lovhjemmel. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Hvis der skal være grundlag for en rigsretssag, så skal ministerens opførsel også karakteriseres som grov uagtsomhed. Det kan vi ikke konkludere, om der er tale om, ud fra de passager, som Weekendavisen beskriver,« forklarer Waage.

Sten Bønsing er enig med sin kollega.

»Hvis Mette Frederiksen skal kunne drages til ansvar i en rigsretssag, så kræver det, at hun har været klar over, hvad hun har gjort. Det bliver vi ikke klogere på i materialet, som er lækket,« siger Sten Bønsing.

Han nævner rigsretssagen mod Inger Støjberg, hvor retten fandt frem til, at Inger Støjberg var blevet advaret om, at hendes krav om at adskille de gifte par fra hinanden var ulovligt.

Sådan en advarsel ved man ikke, om Mette Frederiksen har fået. Det kan i princippet stå i Minkkommissionens rapport, men det ved vi først 30. juni, når rapporten udkommer.

Bønsing regner med, at der vil gøres yderligere indsatser for at finde frem til de konkrete personlige ansvarlige i de forskellige ministerier, hvis ikke Minkkommissionens rapport løfter sløret for, hvem den konkluderer er direkte ansvarlige.

Her tænker han særligt på det daværende Miljø- og Fødevareministerium, som Minkkommissionen mener har handlet »særdeles kritisabelt«.

»Det vil undre mig, hvis ikke der bliver rejst tjenestemandssager eller straffesager her,« siger Bønsing og fortsætter:

»I Miljø- og Fødevareministeriet sad der nogle embedsmænd og skrev breve ud til minkavlere om aflivning af mink, samtidig med at man også skrev og søgte om lovhjemmel. De embedsmænd har et problem,« siger Sten Bønsing.

Minkkommissionen skriver, at Statsministeriet har handlet »meget kritisabelt«, og at Miljø- og Fødevareministeriet har handlet »særdeles kritisabelt«.

Både Sten Bønsing og Frederik Waage forklarer, at betegnelsen »særdeles kritisabelt« er udtryk for en hårdere kritik end betegnelsen »meget kritisabelt«.

Der er dog ikke nogen præcedens for, hvad de konkrete betegnelser betyder. Det er alene tale om sproglige gradueringer.

Minkkommissionens rapport udkommer 30. juni.