Smak!
For Heidi Abildskovs morder klappede dna-fælden helt bogstaveligt natten til 15. november 2012.
Alligevel er han endnu ikke fanget trods en foreløbig næsten ti år lang morderjagt fra Nordsjællands Politis side.
Nu håber en kreds af efterforskere, at de ved at få lov til at bruge en ny efterforskningsmetode – kaldet dna-baseret slægtsforskning – omsider kan komme nærmere en anholdelse af blandt andre Heidi Abildskovs morder fra Virum.
Den ukendte gerningsmand havde i november 2012 netop dræbt den 41-årige skoleleder i forbindelse med et natligt indbrud i hendes hus.
Han var selv blevet skåret dybt i sin højre hånd af den køkkenkniv, som hun formentlig tog med sig, da hun blev vækket i sin seng og i nattøj besluttede sig for at undersøge, om der var en tyv i hendes hus.
Det var der, og han fik ifølge politiets teori slået køkkenkniven ud af hænderne på Heidi med en solid rørtang, inden han dræbte hende med utallige stik med hendes egen kniv.
Gerningsmanden blødte så kraftigt, at han lige efter mordet tilsyneladende forsøgte at forbinde sig selv ved rive en del af et badeforhæng fra huset, inden han tog sit blodige tøj af og stjal noget nyt på gerningsstedet.
Efter alt at dømme var det hans plan at flygte i Heidi Abildskovs sorte Mercedes. Han havde stjålet nøglerne, og sat en kasse med blandt andet tre computere, en PlayStation og andre tyvekoster på bilens forsæde.
Men da han havde lagt sin sorte dynejakke og grå joggingbukser ned i bilens bagagerum og smækkede bagklappen, indså han straks, at han havde begået en kæmpe brøler.
Bilens nøgler lå nemlig i en skrålomme i den blodige dynejakke i bagagerummet, og nu var bilen automatisk blevet låst, da bagklappen smækkede i.
Det betød, at han var nødt til at flygte til fods, og i bilen lå et sandt overflødighedshorn af afslørende biologiske spor til politiets teknikere.
Masser af fingeraftryk og blodpletter nok til utallige dna-analyser. Men desværre var der hverken i 2012 eller siden noget match i politiets registre på sporene efter morderen.
Senere analyser af sporene har dog afsløret i hvert fald to interessante ting om Heidis morder:
Dels kunne man i 2015 konstatere, at blodsporene fra ham viste, at han på gerningstidspunktet var på stoffer. Mere præcist amfetamin, ketamin og kokain.
Og dels kunne efterforskerne i 2018 gå ud med en ny efterlysning i sagen, fordi man via såkaldt genogeografisk dna-analyse var blevet i stand til at fastslå, hvor i verden hans gener stammede fra. Nemlig det østlige Asien.
Jagten på en narkopåvirket indbrudstyv af østasiatisk afstamning har dog foreløbig været forgæves. Og derfor nævnes netop den uopklarede mordgåde fra Virum som en af de »kolde sager«, hvor et nyt efterforskningsredskab som dna-baseret slægtsforskning måske kan være det afgørende middel til at finde frem til gerningsmanden.
Selvom Nordsjællands Politi flere gange i årenes løb har bedt offentligheden om hjælp til opklaringen af det ti år gamle kvindedrab fra Virum, er politikredsen dog ikke voldsomt meddelsom, da B.T. spørger til den aktuelle status på efterforskningen og om de mulige perspektiver i den nye efterforskningsmetode.
»Nordsjællands Politi har ikke nogen kommentarer til den konkrete sag, men vi er naturligvis altid opmærksomme på eventuelle nye efterforskningsmetoder, som kan medvirke til at opklare en forbrydelse,« lyder det i et mailsvar fra politiinspektør Morten Kaare Pedersen.
