En jævn præsentation med adskillige væsentlige mangler.
Sådan lyder vurderingen den nye plan for håndteringen af coronavirus det kommende år, som regeringen med Mette Frederiksen i spidsen præsenterede onsdag formiddag.
For selvom der bliver hevet enkelte point hjem for en ny vaccinestrategi, kommer regeringen ikke med nogen svar på, hvordan man vil løse problemet med den mangel på intensivpladser, der sidste år var en af de helt centrale argumenter for at indføre restriktioner i samfundet.
»Barbara Bertelsen sagde jo 'håb er ikke en strategi', men her synes jeg, regeringen klamrer sig til håbet om, at det ikke bliver så slemt som sidste år,« siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.
Han er dog positivt indstillet over for den del af planen, der handler om vacciner. Her bliver det blandt andet foreslået, at alle danskere over 50 år får tilbudt revaccination fra 1. oktober.
»Men jeg havde forventet, at regeringen kom med en plan for den manglende kapacitet, der er i sundhedsvæsenet. Det er tredje eller fjerde gang, hvor der ikke sker noget. Reelt har man i dag sagt, at det må regionerne selv ligge og rode med,« siger Martin Geertsen.
Allerede i marts 2021 sagde Mette Frederiksen i et interview, at coronakrisens første bølge havde afsløret, at sundhedsvæsenet havde store svagheder. Det måtte der gøres noget ved, og der skulle især være flere intensivpladser, lød det fra statsministeren.
Året efter Mette Frederiksens interview var der dog ikke blevet flere pladser, men færre. Det fik en række eksperter til i B.T. at kritisere regeringen for mangel på rettidig omhu.
Samtidig presses sundhedsvæsenet lige nu yderligere af en stadig større mangel på arbejdskraft.
Det fik for knap to uger siden Joachim Hoffmann, overlæge i anæstesi og intensiv medicin på Svendborg Sygehus og medlem af Odense byråd for De Konservative, til at slå alarm.
»Worst case er, at vi ender i en endnu værre situation end den, vi stod i sidste vinter,« sagde han og pegede på, at der skulle gøres noget ved problemerne med mangel på hænder med det samme.
Joachim Hoffmann er ikke blevet mere rolig efter at have læst regeringens nye plan.
»Man havde virkelig ønsket, der havde været en fokus på, hvordan vi faktisk kan få bemanding ud på intensivafdelingerne, så det kan hænge sammen,« siger han.
Heller ikke hos Gigtforeningen klapper man i hænderne over den nye coronastrategi.
»Vi har sundhedsvæsen, der allerede er i knæ. Derfor er det her rigtig skuffende. Jeg har forståelse for, at man mangler sygeplejersker. Jeg har bare ikke forståelse for, at mennesker skal gå rundt i smerter og vente endnu længere,« siger direktør Mette Bryde Lind.
På Christiansborg er Enhedslisten enige med Venstre i, at regeringen ikke har leveret på at finde en plan for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet.
»Det er utilfredsstillende. Vi mangler desperat det dygtige personale, som vi er afhængige af. Der er ikke noget i regeringens planen, som sikrer den kapacitet,« siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
»Hvis vi bliver ramt af en ny variant, som slår hårdere end den nuværende, så risikerer vi at rende ind i nedlukninger. Derfor har vi ventet i måneder på at regeringen tager sig sammen for at sikre primært gode løn- og arbejdsvilkår. Det sker ikke,« siger Peder Hvelplund.
Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, er ligesom hos Venstre tilfreds med vaccinedelen af planen, men er også bekymret for, at mangel på intensivpladser bliver et problem.
»Sidst man kategoriserede covid-19 som en samfundskritisk sygdom, var det mere på baggrund af den manglende kapacitet end sygdommen. Derfor havde det været rart, hvis man havde styrket sundhedsvæsenet, men regeringen har end ikke levet op til løftet at ansætte 1.000 nye sygeplejersker,« siger Per Larsen.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Statsministeriet til Mette Frederiksens udtalelser om, at hun ville sikre flere intensivpladser. Statsministeriet henviser til Sundhedsministeriet.
Sundhedsministeriet skriver i en mail, at... »Regeringen har i samarbejde med sundhedsmyndighederne løbende fokus på at understøtte, at sygehusene har den tilstrækkelige kapacitet, herunder medicinske og intensive pladser, til at kunne behandle patienter indlagt med covid-19 såvel som patienter med akutte og livstruende sygdomme. Den konkrete tilvejebringelse af de nødvendige antal pladser sker i den enkelte region og på det enkelte sygehus.«
