Tirsdag aften var Østjyllands Politi ude for en noget usædvanlig oplevelse.

Klokken 22.22 traf en patrulje en større gruppe mænd.

De stod forskanset på en p-plads på Gudrunsvej i Brabrand.

Betjentene noterede id på mændene, men herfra udviklede det sig.

Da patruljen skulle til at køre igen, kom en 26-årig mand nemlig hen til patruljebilen.

Her blottede han sin penis foran betjentene.

Den 26-årige mand skyndte sig efterfølgende at køre væk.

Han blev dog kort efter standset og sigtet for blufærdighedskrænkelse.