Det er ikke underligt, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ved en fejl er blevet kaldt Uffe til fornavn ved utallige lejligheder.

Far og søn deler nemlig ikke kun det berømte efternavn. Rent politisk er deres mission den samme.

Natten til søndag døde Uffe Ellemann-Jensen, der var formand for Venstre fra 1984 til 1998. Men hans livsværk og politiske projekt kommer til at leve videre.

Jakob Ellemann-Jensens forsøg på at genrejse Venstre minder nemlig om den forvandling, som hans far lavede i Venstre i 1980erne og 1990erne, hvor partiet startede som lillebror til De Konservative, men endte som storebror.

»Som formand for Venstre var Uffe spydspidsen i forvandlingen af Venstre fra et landbrugsparti til et byparti,« siger Anders Fogh Rasmussen (V) på dagen for Uffe Ellemanns død.

Præcis samme mission er Jakob Ellemann-Jensen draget på. Han har taget EU-sokkerne på, sat klima og det internationale samarbejde højt på dagsordenen, ligesom den unge Ellemann har skruet op for de liberale værdier og banket den nationalkonservative fløj i Venstre tilbage.

Venstre skal være et parti, som storbyvælgerne vil stemme på. Vælgere, som ellers ville stemme på Radikale Venstre.

Derfor er det heller ikke så underligt, at de konservative kræfter i Venstre i krogene taler om, at Ellemann-familien er mere Radikale- end Venstre-folk.

Jakob Ellemann-Jensen til Venstre-arrangement i Hillerød, hvor både Jakob Ellemann-Jensen og Uffe Ellemann-Jensen var på scenen sammen i Nordisk Film Biografer i Hillerød.
Jakob Ellemann-Jensen til Venstre-arrangement i Hillerød, hvor både Jakob Ellemann-Jensen og Uffe Ellemann-Jensen var på scenen sammen i Nordisk Film Biografer i Hillerød. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

I et interview med B.T. i 2013 beskrev Uffe Ellemann selv det værdisæt, som både lever dybt i ham selv og Jakob Ellemann-Jensen. Her gav han en opsang til den nationalisme, som havde lagt sig over dansk politik på det tidspunkt.

»Jeg er opdraget i et frit og liberalt hjem. Jeg har aldrig følt mig truet af andre kulturer, andre kulører eller andre måder at tænke på,« sagde han.

Venstre har gennem årene haft en slingrekurs i forhold til EU. Under Uffe Ellemann-Jensen kunne partiet ikke få nok af EU.

Han var Mr. Europa med blå EU-strømper. Så da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, måtte den gamle Ellemann finde et af sine humoristiske citater frem for at skjule den enorme skuffelse.

»If you can't join them, beat them,« sagde han med et fodboldhalstørklæde om halsen på dagen, hvor Danmark blev europamestre i fodbold i 1992.

Senere blev EU-skepsissen mere fremtrædende i Venstre. Men under Jakob Ellemann-Jensen er partiet tilbage på den ubetingede EU-begejstring, som var hans fars varemærke.

Og det har tydeligt gjort indryk på Uffe Ellemann-Jensen. Den sidste gang, han optrådte i medierne, var under folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Her fangede TV 2 den tidligere udenrigsminister, da han afgav sin stemme.

»Nu har jeg ventet 30 år på at gøre det her. Så det er meget stort for mig at kunne stemme om at afskaffe det her forbehold,« sagde en glad, men også afkræftet Uffe Ellemann-Jensen til TV 2.

De to gange Ellemanns mission med Venstre har heller ikke været problemfri. Uffe Ellemann fik sine klø i det jyske bagland, da han lige pludselig ville forvandle partiet til et byparti.

På samme måde har Jakob Ellemann-Jensen fået tæsk i Venstre-baglandet for at være midtersøgende, pragmatisk og EU-glad. Noget, der eskalerede til en fløjkrig mellem ham og Inger Støjberg.

Hans far blev aldrig statsminister, selv om han var snublende tæt på i 1998.

Det kommende valg kan meget vel blive Jakob Ellemann-Jensens eneste chance for at gøre det, som hans nu afdøde far aldrig formåede.