Zendaya Coleman og Tom Holland er et af de hotteste par i Hollywood lige nu.

Derfor var lidt for mange fans nok også lidt for hurtige til at tro på en viral TikTok-prank om, at 'Spider-Man'-skuespillerparret ventede barn sammen.

Rygterne blev tilmed så massive, da de efterfølgende blev videregivet på Twitter, at Zendaya nu føler, hun må mane dem i jorden.

'Se, det her er derfor, jeg holder mig væk fra Twitter,' skriver skuespillerinden i en Instagram'story.

'Bare finder på ting uden nogen grund. Ugentligt.'

Misforståelsen omkring graviditeten skyldes en trend på TikTok – den såkaldte 'Krissed'.

Her vises der først en løgn, hvorefter videoen skifter til en dansende Kris Jenner med teksten overmalet: 'Du er lige blevet #krissed', dermed altså snydt.

I Zendaya Coleman og Tom Hollands tilfælde var det en falsk ultralydsscanning, der fik internettet til at spekulere.

I et nu viralt TikTok-klip kan man nemlig se et falsk glimt fra det, der skal ligne Zendayas Instagram-profil.

Her ser man et opslag med et billede fra en ultralydsscanning, og til billedet står skrevet: 'Jeg elsker dig. Halvvejs', hvor også Tom Holland er tagget.

Men videoen fortsætter altså med 'Keeping up with the Kardashian'-stjernen Kris Jenner, der skal markere, at det hele bare er for sjov.

Men særligt på Twitter manglede mange altså at få konteksten med, da 'Zendaya gravid' pludselig stod i toplisterne på det sociale medie.