I mange år sagde tre drenge ikke et ord til nogen om, at de gang på gang blev forulempet af deres fynske onkel, når han passede dem eller ved andre lejligheder var alene med dem hver især.
Først da den ene af de tre nevøer i 2021 fortalte om onklens grænseoverskridende handlinger til sin mor, kom overgrebene frem i lyset.
Onsdag blev den i dag 55-årige onkel dømt ved Retten i Odense for adskillige tilfælde af ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelser igennem en lang årrække frem til 2019.
Det er ifølge Mirjam Marie Westh, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, langtfra unormalt, at ofre for overgreb begået inden for familien tøver med at fortælle det til omverdenen.
Blandt andet på grund af den loyalitetskonflikt, der kan være mellem barnet eller den unge og gerningsmanden.
»Vi taler med børn og unge, som fortæller, at de bliver udsat for krænkelser af den ene eller anden art, og som kan være meget bekymrede for, hvad der sker med deres familie, hvis de fortæller det til nogen.«
»Der bliver det altså ekstra svært, når det er deres nære omsorgspersoner, som de er i en loyalitetskonflikt overfor,« siger Mirjam Marie Westh.
Under retssagen mod onklen kom det frem, at hans overgreb mod de tre nevøer foregik over en samlet periode på næsten to årtier, og fremgangsmåden var stort set altid den samme.
Han bad nevøen om at lægge sig på enten en seng eller sofa og spille død, mens han tog halsgreb på barnet og tilfredsstillede sig selv seksuelt.
Nevøerne forklarede i retten, hvordan overgrebene begyndte, da de var i otteårsalderen og fortsatte op til teenageårene, indtil de var store nok til at sige fra og stoppede med at komme på besøg.
BørneTelefonen, som er drevet af Børns Vilkår, kender udmærket til den slags oplevelser, da BørneTelefonen alene sidste år havde 1.800 samtaler om seksuelle krænkelser.
»Så det er noget, der sker oftere, end mange af os er opmærksomme på,« siger Mirjam Marie Westh.
Ligesom de tre nevøer er mange af ofrene ikke nødvendigvis straks klar over, hvad der foregår.
»Måske er de endda blevet manipuleret til at tro, at det er okay.«
»Det kan have stor betydning for de børn, at de får et sprog for de oplevelser og de overgreb, de bliver udsat for – og som ikke er defineret af krænkeren,« siger Mirjam Marie Westh.
Hun peger blandt andet på, at man som forælder, allerede når børnene er ret små, taler åbent om grænser og om, hvad der er privat:
»Man kan eksempelvis godt sige til et barn ned til tre-fireårsalderen, når de lærer at gå på toilettet, at det der med at tørre sig, det er dig, der skal røre ved dine egne kønsdele, det er der ikke andre, der skal.«
Hver især fortalte de tre nevøer, hvis onkel onsdag blev dømt for overgreb, at de også havde haft gode oplevelser med onklen og hans samlever i løbet af deres barndom.
»Vi havde en god, glad familie, hvor vi var glade for hinanden,« sagde den yngste nevø i retten.
Det er ifølge Mirjam Marie Westh heller ikke usædvanligt.
»Der er også andre fortællinger om det menneske, de lever med og holder af.«
»Det er også det, der gør det enormt svært for børn og unge at række ud efter hjælp, fordi de netop bliver bange for, hvad der sker med det menneske, som de lever med og holder af, og som er vigtigt for dem,« siger hun.
Derfor er det vigtigt at minde om, at der kan være mange forskellige reaktioner på overgreb – deriblandt sorgen over det menneske, man faktisk har mistet og har haft det godt med i perioder.
»Det er jo okay at elske en omsorgsperson, også selvom vedkommende har krænket en. Men krænkelsen er ikke okay. De to ting skal man have hjælp til at skille ad,« siger Mirjam Marie Westh.
Samtidig føler mange af ofrene for overgreb skam over, hvad der er sket.
»Ofte oplever børn og unge, i hvert fald dem, der kontakter BørneTelefonen, at det er tabubelagt at tale om, og de føler skam over den krænkelse, der har fundet sted,« siger Mirjam Marie Westh og tilføjer:
»Også selvom de ingen skyld har.«
Helt afgørende er det derfor, hvordan forældre og andre voksne spørger ind til og møder de unge, og ifølge Mirjam Marie Westh er det vigtigt at åbne for samtalen om personlige grænser tidligt og at fortsætte den samtale i løbet af barndommen og ungdomsårene.
»Det er vigtigt, at børn og unge mærker den omsorg og den åbenhed, hvis de skal turde at åbne for, hvad der rører sig.«
For når først overgrebet har fundet sted, vil det som regel følge den, det er gået ud over, resten af livet.
»Derfor er det også vigtigt, at vi tilbyder børn og unge et sprog, så de kan tale om det, og vi kan tale med dem om det, så ingen går og føler sig alene eller føler sig skamfuld,« siger Mirjam Marie Westh fra Børns Vilkår.
