Studerende fra Rumænien, Slovakiet og Polen valfarter til Danmark, hvor der venter gratis uddannelse og verdens højeste SU.

Men tilstrømningen er blevet så stor, at det sprænger det danske SU-budget.

Politikerne har sat en maksgrænse på 437 millioner kroner i SU til udenlandske studerende fra andre steder i Europa. Men en ny opgørelse viser, at der i 2021 gik 540 millioner af skatteborgernes penge til SU til udlændinge.

»Det kan vi selvfølgelig ikke er tilfredse med. Det er uholdbart, hvis ikke vi får tallet ned,« siger Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører for Venstre.

Selvom udlændinge står i kø foran de danske studiepladser, strømmer de ikke ind på det danske arbejdsmarked efterfølgende. Slet ikke endda.

Kun tre ud af ti udenlandske studerende kommer efterfølgende i job, hvilket får med grovfilen fra flere partier.

»Det er jo et kæmpe problem. Vi betaler deres uddannelse og SU, hvorefter mange af dem ikke bidrager til arbejdsmarkedet. Det er simpelthen for dårligt, og der skal gøres langt mere for at få de her udenlandske dimittender i job,« siger Ulla Tørnes.

Det er EU-regler, som tvinger Danmark til at give studerende fra andre EU-lande den samme SU-sats som danske studerende. De udenlandske unge skal dog opfylde flere krav, blandt andet at arbejde mindst 12 timer om ugen ved siden af studiet.

(ARKIV) Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.
(ARKIV) Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Står det til Dansk Folkeparti, skal Danmark forsøge at bekæmpe EUs 'armlås' på de danske SU-regler.

»Udgangspunktet er jo, at vi bruger danske skatteyderes penge til at betale for danske studerendes uddannelse. Men vi synes ikke, det er rimeligt at unge fra andre EU-lande kommer herop og tager en uddannelse,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), uddannelsesordfører.

Sidste år gav den danske statskasse SU til cirka 12.200 udenlandske studerende. Men allerede i 2018 var tilstrømningen af unge fra især Østeuropa så stor, at grænsen for SU-udgifter til udlændinge sprang.

Det fik sidste år partierne bag SU-reformen til at slå alarm. De valgte at skære i engelsksprogede uddannelser for at få færre udlændinge til at søge mod det danske uddannelsessystem.

»Der er blevet aftalt en beløbsgrænse, og den skal vi håndhæve. Hvis de tiltag, vi nu har taget, ikke er tilstrækkelige, så må vi jo tage hårdere midler i brug,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Kniven over de engelsksprogede uddannelser træder i kraft i det kommende studieoptag.

Udannelses- og forskningsminister Jesper Petersen understreger, at udgifterne skal bankes ned nu.

»Tallene taler deres eget tydelige sprog: SU-udgifterne til udenlandske studerende er langt over det, Folketinget har besluttet,« siger han i et skriftligt svar.

»Det understreger behovet for den aftale, regeringen indgik med et bredt flertal i sommer om at reducere engelsksprogede uddannelser markant. Den får først effekt i år, og tal fra ministeriet viser, at vi med aftalen holder SU-udgifterne til udenlandske studerende under kontrol,« siger han.

Ministeren pointerer, at det langt fra er godt nok, at kun tre ud af ti udenlandske dimittender kommer i job i Danmark. Derfor er der afsat 50 millioner kroner i bonus til institutioner, hvor de studerende i højere grad kommer i arbejde.